Indlæser...

Alle elsker Salander i Cannes

Kæmpe Millenium Party i Cannes - dansk-svensk forbrødring og champagne på køl ved Middelhavets bølger

11:58, 17. maj 2009 | Kim Kastrup

Noomi Rapace havde skiftet sit cool rå punk-look ud med en flot sort aftenkjole. (Foto: Thomas Sjørup)
Noomi Rapace havde skiftet sit cool rå punk-look ud med en flot sort aftenkjole. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Noomi Rapace var aftenens absolutte filmdronning. Smuk og super cool.(Foto: Thomas Sjørup)
Noomi Rapace var aftenens absolutte filmdronning. Smuk og super cool.(Foto: Thomas Sjørup)
Filminstruktøren Niels Arden Oplev nød opmærksomheden sammen med Noomi Rapace.(Foto: Thomas Sjørup)
Filminstruktøren Niels Arden Oplev nød opmærksomheden sammen med Noomi Rapace.(Foto: Thomas Sjørup)
Den danske filmkvinde Lizzy Bellaiche(til venstre) sammen med sin svigersøn, sin datter tv-værten Michelle Bellaiche og sin mand Roger.(Foto: Thomas Sjørup)
Den danske filmkvinde Lizzy Bellaiche(til venstre) sammen med sin svigersøn, sin datter tv-værten Michelle Bellaiche og sin mand Roger.(Foto: Thomas Sjørup)
Folk stod nærmest oven på hinanden kun ganske få meter fra Middelhavets bølger. (Foto: Thomas Sjørup)
Folk stod nærmest oven på hinanden kun ganske få meter fra Middelhavets bølger. (Foto: Thomas Sjørup)
En fransk sangerinde gav den hele armen med eksotisk musik fra Nordafrika.(Foto: Thomas Sjørup)
En fransk sangerinde gav den hele armen med eksotisk musik fra Nordafrika.(Foto: Thomas Sjørup)
Champagne skal der til, når der festes. Smukkere kan det næsten ikke blive.(Foto: Thomas Sjørup)
Champagne skal der til, når der festes. Smukkere kan det næsten ikke blive.(Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

Annonce

CANNES(Ekstra Bladet): Mere end tusind mennesker strømmede igår mod et enkelt sted på Croisetten i Cannes. Nemlig Chacha Beach in-stedet lige foran det fashionable Hotel Miramar, hvor der blev afholdt et gigantisk Millenium Party for at markere, at Niels Arden Oplevs storfilm 'Mænd der hader kvinder' har belejret både filmfestivalen i Cannes samt de franske biografer.

Og der var kun en vaskeægte filmdronning til stede, nemlig Noomi Rapace, der i aftenens anledning havde skiftet Lisbeth Salanders cool punk-dress fra filmen ud med en fantasifuld smuk kreation af en kjole. Og alle elsker selvfølgelig Salander her i Cannes. Den smukke svensker fik ikke mange rolige øjeblikke. Men blev konstant belejret af journalister og franske tv-hold eller fans, der bare kastede sig i strandsandet af beundring over den super Cool Salander, der efterhånden har hele Europa i sin hule hånd.

Michael Nyquist forsvandt
Det lykkedes dog ikke for Ekstra Bladet at finde filmens anden hovedrolleindehaver Michael Nyqvist. Måske fordi han har tillagt sig et meget stort skæg i forbindelse med optagelserne til den danske filminstruktør Per Flys kommende film 'Kvinden der drømte om en mand', hvor han skal spille overfor danske Sonja Richter. Sammen med to svenske journalister støvsugede Ekstra Bladet festlokalet for at finde Michael Nyqvist. Men han var pist forsvundet.

Det var imidlertid ikke svært at finde den danske filminstruktør Niels Arden Oplev. Han nød opmærksomheden og filmens gigant succes samtidigt med, at han allerede er på vej mod et nyt filmeventyr i USA.

Cannes mest populære fest
Millenium Party' et var så populært i Cannes, at der opstod kødannelser foran indgangen, og Ekstra Bladet observerede en enkelt franskmand, der både forcerede et højt hegn og en 1 meter tyk bambusbusk for at komme ind i de hellige skandinaviske haller, hvor musikken dunkede ud i sommernatten.

Men der var og er altså stadig også noget at fejre, når det gælder 'Mænd der hader kvinder'. Filmen havde premiere i Frankrig den 13 maj i 550 franske biografer med flotte anmeldelser. I Le Parisien scorede filmen næsthøjeste karakter 'excellent', mens Le Figaros kulturredaktør Jean Luc Wachthausen kaldte den 'mørk og overbevisende'. Le Monde var lidt mere mådeholden med de rosende ord og skrev 'Mænd der hader kvinder' er loyal overfor bogen samt underholdende og effektiv.

'Mænd der hader kvinder' fortsætter meget snart sit belejringstogt til andre sydeuropæiske lande. I Italien har den premiere den 29 maj i 400 biografer. Samme dag rammer den også de spanske biografer i 200 biografer.

Millenium Festen var en formidabel ægte dansk-svensk forbrødring. En dansk filminstruktør, svenske skuespillere, danske journalister, svenske journalister plus alle de andre franskmænd, amerikanere og sydeuropæere, der stille undrede sig over, at man fra Skandinavisk side kan lave så stor en filmsucces og samtidigt forstår at fejre det på behørig vis.

Annonce