Indlæser...

Antichrist fik blandet modtagelse i Cannes

Der var mange buh-råb og spredt bifald, da Lars von Triers ny film blev vist for verdenspressen i Cannes. Produceren: Svært at tolke reaktionerne

22:06, 17. maj 2009 | Ritzau /Underholdning

Der blev både buh'et og klappet, da Lars von Triers 'Antichrist' søndag blev vist for verdenspressen i Cannes.
Der blev både buh'et og klappet, da Lars von Triers 'Antichrist' søndag blev vist for verdenspressen i Cannes.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

En del klappede, flere buhede, og indimellem blev der grinet, strengt taget vel også på de "forkerte" steder, efterhånden som den voldsomme handling i 'Antichrist' skred frem.

Sådan var billedet efter den første af aftenens to pressevisninger ved filmfestivalen i Cannes, hvor omkring 1000 mediefolk fyldte Salle Debussy i festivalpalæet.

Filmens producer, Meta Foldager fra Zentropa, havde svært ved at tolke reaktionerne.

- Det er første gang, at jeg som producer har en film i hovedkonkurrence hernede, og det er meget svært for mig at tolke reaktionerne. Det er klart, at filmen kommer til at dele folk. Nogle vil finde den fantastisk, andre vil hade den. Men det var meget få folk, som reagerede, mens resten sikkert stadigvæk har filmen kørende i deres hoved, sagde Meta Foldager.

Chia-Kuen Hsieh fra tv-selskabet STCA TV i Taiwan havde mange positive ord at sige om 'Antrichrist'.

- Det var en meget følelsesladet film, og jeg kunne især godt lide hans indledning. Det er nok en fordel, at man kender til von Triers film, hvis man skal kunne vurdere den her. Men jeg synes bedre om 'Antichrist' end om 'Idioterne' og 'Dogville', der også var i konkurrencen.

Den taiwanske journalist turde ikke vurdere, om filmen har chancer for at vinde priser i Cannes.

- Jeg mangler stadigvæk at se de fleste film i konkurrencen, forklarede han.

Annonce