Indlæser...

Satan kom til Cannes

Lars von Trier chokerede hele verden med sin dybt provokerende film 'Antichrist' - mange kvinder hader filmen, mens mændene er mere positive

23:18, 17. maj 2009 | Kim Kastrup

Annonce

  • Oversæt / Translate
Lars von Trier chokerer endnu engang verden. Denne gang med en nærmest ubeskrivelig horrorfilm, der får det til at løbe koldt ned ad nakken. (Foto: Zentropa)
Lars von Trier chokerer endnu engang verden. Denne gang med en nærmest ubeskrivelig horrorfilm, der får det til at løbe koldt ned ad nakken. (Foto: Zentropa)
Willem Dafoe og Charlotte Gainsborough kaster sig ud i adskillige samlejer i filmen. (Foto: Zentropa)
Willem Dafoe og Charlotte Gainsborough kaster sig ud i adskillige samlejer i filmen. (Foto: Zentropa)
Filmens mest provokerende samleje foregår på en stor trærod i skoven, hvor levende eller døde menneskers hænder ses mellem rødderne. (Foto: Zentropa)
Filmens mest provokerende samleje foregår på en stor trærod i skoven, hvor levende eller døde menneskers hænder ses mellem rødderne. (Foto: Zentropa)

Annonce

Annonce

CANNES(Ekstrabladet.dk):Filmjournalisterne vandrede fuldstændigt hvide i hovedet ud af den store biograf Debussy efter at have set Lars von Triers dybt chokerende film 'Antichrist'. Nogle var skræmt til døde, mens andre grinede nervøst. De fleste var så chokerede, at de ikke engang kunne sætte ord på, hvad de netop havde oplevet. Mange kvinder sagde dog uden for citat, at filmen var endnu et af Lars von Triers ondskabsfulde angreb mod det kvindelige køn.

Ekstra Bladets udsendte var lige så dybt rystet over filmen, som de fleste andre. Og måtte flere gange vende sig bort fra de grufulde billeder af ondskabens inderste væsen. Det er en dybt kontroversiel film, skræmmende blodig, nærmest umenneskelig ond, som om Satan selv sad på femte række i biografen og grinte hysterisk. Men man kan ikke kalde den ligegyldig. En film, der formår at sætte så meget indre angst igang er i den grad gyldig.

Orgasme og død
De første syv minutter af filmen er måske de smukkeste, som jeg har set i mit liv. Men det er en skønhed, hvor døden er nærværende. Willem Dafoe er i rollen som psykiateren i fuld gang med et meget lidenskabeligt samleje med sin kone Charlotte Gainsborough. Samtidigt ser man deres lille søn kravle ud af sin barneseng og op i karmen til et åbentstående vindue. Og netop som ægteparret skriger deres fælles orgasme ud, falder deres lille søn ud af vinduet, mens sneen daler blidt ned. Det hele krydret med klassisk musik.

Trier har bygget filmen op i kapitler med titlerne Sorg, Smerte og Afmagt. Efter begravelsen af deres søn tager ægteparret langt ud i skoven Eden til deres hytte for at bearbejde sorgen. Men her lurer ondskabens væsen over alt i naturen. Et rådyr løber gennem skoven, mens det er ved at føde et kid, der hænger og dingler ud af skeden. En hvid fugleunge er angrebet af myrer og bliver pludselig dræbt af en ørn. En blodig ræv taler pludselig menneskesprog og siger 'Kaos regerer'. En detalje, der i øvrigt fik flere i biografen til at skrige af grin.

Men dyrenes optræden er blot varsler på den ondskab, som opstår mellem ægteparret. Psykiaterens forsøg på at helbrede sin kone går helt galt. Og det ender som en kamp på liv og død mellem manden og kvinden.

Klitoris afklipning
Et lidenskabeligt samleje i hyttens redskabsskur går pludselig amok, da Gainsborough tager en stor træknude og banker den ned i Willem Dafoes erigerede lem. Derefter onanerer hun lemmet til blodet sprøjter. Og der er ingen tvivl om, at Gainsborough karakter, der tidligere har arbejdet på en hovedopgave om hekse i middelalderen, nu selv er besat af ondskaben - eller også er hun blevet sindssyg af sorg. Mere skal ikke røbes her, bortset fra den detalje, der fik hele biografen til at vende ansigterne bort fra det store lærred.

I et rystende nærbillede tager Gainsboroughs karakter en saks og klipper sin egen klitoris af. Hun dræber bogstaveligt kvindens seksualitet med egen hånd.

I filmen er der adskillige samlejer, hvor der iøvrigt ikke bliver lagt skjul på noget. Det er en film, der helt garanteret vil blive strengt forbudt for børn i det meste af verden.

Annonce