Jeg er ikke en mand - jeg er Cantona

4

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

CANNES (ekstrabladet.dk): Enhver fodboldelsker med respekt for fodboldens væsen kender og elsker den franske fodboldlegende Eric Cantona, der i en lang årrække var en af Manchester Uniteds mest dominerende og betydningsfulde spillere.

Men nu er det ikke længere så meget i fodboldens verden, at Cantona gør sig bemærket. Han er så småt på vej til at blev en anerkendt skuespiller.

Og i dag præsenterede han sammen med den britiske mesterinstruktør Ken Loach den nye sprudlende morsomme og livsbekræftende film 'Looking for Eric', hvor Eric Cantona spiller sig selv.

- Det er sgu lidt specielt at spille sig selv. Normalt tænker man jo ikke over at være sig selv. Så det gælder altså om at være så naturlig som mulig, når man spiller sig selv, siger Cantona.

Postmand på røven
Filmen 'Looking for Eric' tager udgangspunkt i postmanden Eric Bishop (Steve Evets), der er fanatisk fan af Manchester United og har Eric Cantona som sin store helt. Han er i fuld gang med en gigantisk nedtur i sit liv. Han savner stadigvæk sin store første kærlighed, som han skred fra. Og lever i øvrigt alene sammen med sine to sønner fra to andre forhold.

Sønnerne er umulige at styre, og den ældste er på vej ud i noget småkriminalitet, hvor han bliver generet af en lokal gangster. Og Eric forsøger igen at konfrontere sin store kærlighed Lily uden held.

Så hvad gør man, når livet ser allermest sort ud? Man kan f.eks. søge hjælp hos sin store helt. Og det gør Eric så via nogle dagdrømme, hvor Cantona giver ham gode råd til at få ordnet problemerne i sit liv.

Cantona spiller trompet
I filmen giver Cantona også et nummer på trompet. Et musikinstrument han lærte at spille på, da han i januar 1985 blev suspenderet fra Manchester Uniteds hold i ni måneder, fordi han havde givet et karatespark og adskillige knytnæveslag i hovedet på en Chrystal Palace-fan, der råbte racistiske slagord efter ham: Tag tilbage til Frankrig. Din Fucking Bastard.

Og så noget råber man altså ikke til den 190 centimer høje temperamentsfulde Cantona, der i en scene i filmen også siger: Jeg er ikke en mand. Jeg er Cantona.

- Det var hårdt at være væk fra fodbolden i så mange måneder. Så udover at træne mig selv fysisk, koncentrerede jeg mig også om at lære at spille trompet, siger Cantona, der også afslører, at han er en stor fan af jazz-legender som Miles David og Chet Baker.

Guddommelig aflevering
På spørgsmålet om, hvilken fodbolddetalje, der har været den vigtigste i hans liv, svarer Cantona også resolut og overraskende, at det ikke var en af hans fantastiske mål.

- Nej, det var simpelthen den aflevering og frispilning, jeg gav til forsvarspilleren Dennis Irwin, der førte til et meget flot mål, siger Cantona beskedent om den nærmest Laudrups geniale lob-aflevering, der også bliver vist i filmen.

Cantonas hjerte bløder i øvrigt stadig varmt for Manchester United, og han er ikke i tvivl om, at Manchester United lammetæver Barcelona i den kommende Champions League-finale.