Indlæser...

Trier har været i terapi i flere år

Trier taler ud om sin depression og terapi

20:42, 18. maj 2009 | Kim Kastrup

Lars von Trier ses her med sine to hovedrolleskuespillere Willem Dafoe og Charlotte Gainsborough.(Foto: Thomas Sjørup)
Lars von Trier ses her med sine to hovedrolleskuespillere Willem Dafoe og Charlotte Gainsborough.(Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Trier har i mange år fået såkaldt cognitiv terapi. (Foto: Thomas Sjørup)
Trier har i mange år fået såkaldt cognitiv terapi. (Foto: Thomas Sjørup)
Willem Dafoe og Charlotte Gainsborough i et djævelsk samleje i filmen 'Antichrist'. (Foto: Zentropa)
Willem Dafoe og Charlotte Gainsborough i et djævelsk samleje i filmen 'Antichrist'. (Foto: Zentropa)
En lettere dæmonisk Trier driller Ekstra Bladets fotograf ved en tidligere lejlighed. (Foto: Claus Lunde)
En lettere dæmonisk Trier driller Ekstra Bladets fotograf ved en tidligere lejlighed. (Foto: Claus Lunde)

Annonce

Annonce

CANNES(Ekstrabladet.dk): - Filmarbejdet med 'Antichrist' udsprang af en depression, som jeg fik for to år siden. Og jeg har aldrig haft en depression før, jeg har til gengæld haft alt muligt andet. You name it. Men den depression kom bag på mig, siger Lars von Trier til Ekstrabladet.dk. og tilføjer:

- Og jeg var nødt til at starte med at arbejde på 'Antichrist' for på en eller anden måde at kravle ud af depressionen. Måske var det en midtvejskrise. Men jeg bilder mig selv ind, at depressionen var min psykes svar på, at jeg havde haft det for dårligt. Det var en slags timeout, forklarer Trier.

Men hvorfor fortæller du offentligt om din depression. Det er jo normalt svært for folk i samme situation?

- Det forekommer mig meget let. Det har jeg ikke noget problem med. Jeg har et ærlighedskrav til alt, hvad jeg laver. Og derfor føler jeg også, at jeg er nødt til stå frem med sandheden om min helbredstilstand, selv om folk garanteret efterhånden er død trætte af at høre om mine sygdomme.

- Jeg mener ikke selv, at selve filmen er en slags terapi for mig. Men på den anden side har jeg selv underkastet mig den terapi, der foregår i filmen i flere år. Den hedder cognitiv terapi.

Clitoris trick

Ved midnatstid samme aften din film blev vist lå der allerede et hav af artikler på internettet, der specielt fokuserede på klitoris-afklipningen i filmen. Var du selv klar over, at netop den scene i filmen ville skabe mest furore?

- Ja, det havde jeg nok forestillet mig. Men det var altså et trick. Men jeg havde selvfølgelig syntes, at det havde været flottere, hvis Charlotte Gainsborough var gået hele vejen. Men det var hun altså ikke interesseret i.

Hvor meget er du spøgefugl, og hvor meget er du filmkunstner?

-80 procent og 20 procent. Og jeg siger ikke, hvor procenterne hører til.

Håber du på at få en guldpalme for din film?

- Ja, hvorfor ikke. Jeg har været så mange gange uden at vinde noget. Hele ni gange. Og det gør mine statiske chancer for at vinde meget, meget små. Jeg regner ikke selv med det. Men nu skal jeg altså have noget frokost.

Annonce