Indlæser...

Derfor fik Trier angstanfald

Lars von Trier gik i panik efter visningen af sin egen film og forsvandt sporløst. Læs her, hvad der skete

07:10, 20. maj 2009 | Kim Kastrup

Ekstra Bladet mødte Lars von Trier på Hotel Du Cap dagen efter hans angstanfald. (Foto: Thomas Sjørup)
Ekstra Bladet mødte Lars von Trier på Hotel Du Cap dagen efter hans angstanfald. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Trier så allerede ret nervøs ud på den røde løber sammen med sin kone Bente. Efter filmen forsvandt han sporløst.(Foto: AP)
Trier så allerede ret nervøs ud på den røde løber sammen med sin kone Bente. Efter filmen forsvandt han sporløst.(Foto: AP)
Lars von Trier ses her sammen med sine skuespillere Willem Dafoe og Charlotte Gainsborough. (Foto: Thomas Sjørup)
Lars von Trier ses her sammen med sine skuespillere Willem Dafoe og Charlotte Gainsborough. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

Annonce

CANNES(Ekstrabladet.dk): Der var ikke gået mange sekunder efter, at Lars von Triers film var blevet vist i Cannes, før han pludselig fik et angstanfald og løb ud af biografen. Det fortæller Zentropa-chefen Peter Aalbæk til Ekstra Bladet.

- Jeg tror selv, at det hele pludselig blev for overvældende angstfuldt for ham. Det store mørke rum, og 2000 mennesker, der pludselig klapper vildt. Jeg tror, han fik et angstanfald. En angst, som han jo også på glimrende vis beskriver i sin film, fortæller Peter Aalbæk.

Peter Aalbæk måtte derfor sammen med Triers kone Bente og Triers nitttenårige datter Agnes tage imod folkets hyldest. Trier var nemlig pist forsvundet.

- Under gallavisningen var folk ellevilde med filmen. Der var kun en enkelt, der råbte buh ud i mørket. Og der blev faktisk klappet i ti minutter efter filmen, siger Peter Aalbæk.

Trier har altid haft et ekstremt ambivalent forhold til Cannes. Selvfølgelig er han glad og lykkelig, når hans film bliver udtaget. Men han kan slet ikke kapere de mange mennesker og det store hurlumhej inde på Croisetten i centrum af Cannes. Så derfor holder han sig altid ude på det fashionable Hotel Du Cap, hvis det er muligt.

Trier dødtræt efter 30 interviews
Da Ekstra Bladet netop havde interviewet Triers hovedrolleindehaver Charlotte Gainsborough, stødte vi pludselig ind i en træt og udmattet Lars von Trier.

- Hold da kæft, hvor er det hårdt. Jeg tror, at jeg har lavet 30 interviews i dag, hvor jeg igen og igen skal sige det samme. Men det er da dejligt at se Ekstra Bladet herude. Det giver mig en slags tryghed, lød det fra den næsten altid sarkastiske Trier, der dog havde et lille snedigt smil på læben.

Annonce