Indlæser...

Jeg blev bare pisse sur

Lars von Trier fortæller her, hvorfor han skred fra sin egen gallapremiere

00:52, 21. maj 2009 | Kim Kastrup

Her ses Lars von Trier sammen med fru Bente til gallapremieren på 'Antichrist'. Senere blev han sur og skred fra det hele.(Foto: AP)
Her ses Lars von Trier sammen med fru Bente til gallapremieren på 'Antichrist'. Senere blev han sur og skred fra det hele.(Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

CANNES (ekstrabladet.dk): Lars von Trier forsvandt pludselig fra sin egen gallapremiere, og i følge Peter Aalbæk var det fordi han pludselig fik en slags angstanfald i biografens mørke over klapsalverne og de mange mennesker. Men det er helt forkert, siger Lars von Trier.

- Jeg fik sgu ikke noget angstanfald. Jeg blev bare pisse sur. De fleste var enormt positive overfor filmen. Men jeg kunne også mærke lidt fjendtlighed, siger Trier og tilføjer:

- Men det værste var, at lyset ikke blev tændt hurtigt nok under klapsalverne efter filmen. Og jeg hader bare den situation, at folk står og klapper, mens filmens creditliste bare kører uendeligt på det store lærred i hele syv minutter. Det er fanme ulideligt. Man kan jo tro, at folk bare klapper for at være høflige mod mig.

- Jeg blev bare pisse sur. Og så gik jeg ud for at tisse.Og så kom en af bosserne, der tager sig af filmens pr-arbejde ud på toilettet og sagde, at det ville være en fornærmelse imod Cannes, hvis jeg ikke gik tilbage til biografen og tog imod klapsalverne.

- Og så svarede jeg bare. Det er helt okay. Nu skrider jeg for alvor. Og så skred jeg. Og jeg har åbenbart gjort noget virkelig kriminelt. Det falder nemlig ikke i god jord, hvis man overtræder den gængse etikette her i Cannes.

Annonce