Indlæser...

Jesper Christensen som dansende bager

Pernille Fischer Christensen er på vej med filmen 'Familien Rheinwald' med Jesper Christensen i hovedrollen som en hæderkronet bager

16:44, 03. jul 2009 | Kim Kastrup

Jesper Christensen i rollen som bageren Rikard, der har tager sig en dans med sin datter Ditte(Lene Maria Christensen. (Foto: Rolf Konow)
Jesper Christensen i rollen som bageren Rikard, der har tager sig en dans med sin datter Ditte(Lene Maria Christensen. (Foto: Rolf Konow)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Optagelserne er netop gået i gang på Pernille Fischer Christensens tredje spillefilm 'Familien Rheinwald', der har Jesper Christensen og Lene Maria Christensen i de bærende roller som henholdsvis bageren Rikard og hans datter Ditte, der er en fremstormende galleriejer.

Pernille Fischer Christensen første spillefilm 'Soap' var en forfriskende genial film, der blandt andet vandt en sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin i 2006. Hendes næste film 'Dansen' var knap så vellykket, men nu er den talentfulde filminstruktør på vej med sin tredje spillefilm.

En hyldest til familien
'Familien Rheinwald' er en livsbekræftende og bevægende hyldest til familien, den moderne familie, de første børn, den nye kone, ekskonen, de halve søskende. Og først og sidst en fortælling om den voksne datter Ditte(Lene Maria Christensen) og hendes elskede far, partriarken, bageren, den kongelige hofleverandør, Rikard(Jesper Christensen).

Ditte er en unge og fremstormende galleriejer, der får et tilbud om drømmejobbet i New York. Sammen med sin kæreste, Peter(Pilou Asbæk), beslutter hun sig for at tage imod tilbuddet og rejse. De er unge, livet er sjovt og alt kan ske. Men før hun når så langt bliver hendes far Rikard alvorligt syg, og hans førerposition begynder at krakelere, både i familien og i Rheinwalds hæderkronede bageri. Rikard må nu støtte sig til Ditte, der må lægge sine egne drømme til side og træde til.

Dittes søster spilles af Line Kruse, og Rikards nye kone Sanne spilles af Anne Louise Hassing.

Der må grædes og grines
Pernille Fischer Christensen siger selv om filmen:

- Der må grædes og grines i denne film, som trods emnets alvor fortælles i en lys og let tone, med sanselighed og lyst til kager, brød og kærlighed. Ja, til at leve livet.

Filmen er skrevet af Kim Fupz Aakeson i samarbejde med Pernille Fischer Christensen, og den skal produceres for Zentropa af Sisse Graum Jørgensen og Vinca Wiedemann.

Annonce