Indlæser...
flash! Film, tv %26 radio

Ny Batman-film i 2011

Gary Oldman taler over sig. Flagermusemanden vender tilbage. Optagelserne starter næste år

13:48, 25. jul 2009 | Niklas Roar

Gary Oldman modtog en Screen Actors Guild Award på vegne af afdøde Heath Ledger. (Foto: AP)
Gary Oldman modtog en Screen Actors Guild Award på vegne af afdøde Heath Ledger. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Godt nyt til alle fans af den kappeklædte hævder med flagermuseørerne: Batman vender tilbage i 2011.

Det blev afsløret, da skuespilleren Gary Oldman fredag kom til at tale over sig.

Oldman, der spillede kommissær Gordon i Christopher Nolans 'Batman Begins' og 'The Dark Knight', var i San Diego på Comic-Con messen for at gøre reklame for filmen 'The Book of Eli', og her blev han blandt andet spurgt om Batman-serien.

- Vi begynder at filme den næste 'Batman' næste år, hvilket betyder, at den ikke kommer ud før om to år.

- Men I har ikke hørt det fra mig, tilføjede Gary Oldman.

Der er ikke afsløret detaljer om filmen, og en talskvinde har over for Reuters nægtet at udtale sig om filmen.

Det kommer dog ikke som nogen overraskelse, eftersom Nolans to første bat-film på verdensplan indspillede omkring 7,3 milliarder kroner i biograferne.

Annonce