Indlæser...

Advarsel mod 'Flammen og Citronen'

Den amerikanske filmhjemmeside Movieguide advarer kraftigt folk mod at se 'Flammen og Citronen'

06:05, 02. aug 2009 | Kim Kastrup

Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt i rollerne som Flammen og Citronen.
Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt i rollerne som Flammen og Citronen. Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt udklædt som politibejtente i filmen. (Foto: Nicolai Svane)
Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt udklædt som politibejtente i filmen. (Foto: Nicolai Svane)

Annonce

Annonce

I Guds eget land er den danske film 'Flammen og Citronen' al for hård kost for de følsomme amerikanere. Det mener i hvert fald en kristen organisation bag den amerikanske hjemmeside Movieguide, der direkte advarer folk mod at se filmen.

Selv om Movieguide kalder filmen humanisitisk og anerkender, at den indeholder visse kristne aspekter, fordi en af filmens personer siger Fader Vor, da han tror, at han skal skydes, advarer familiehjemmesiden, der guider amerikanerne rundt i film og underholdsningsverdenen, mod 'Flammen og Citronen'.

'Filmen indeholder ekstrem vold, folk, der bliver skudt med megen blodsudgydelse. En scene med udpenslet sex, en nøgen mandlig overkrop, meget drikkeri på værtshuse, konstant rygning, forrædderi, tyveri af madvarer til en familie og andre moralsk anstødelige ting.'

Således skriver Movieguide om den 'slemme' danske film 'Flammen og Citronen', der netop har haft premiere i USA, hvor den i øvrigt har fået en fantastisk anmeldelse af Hollywood Reporter.

Movieguide understreger sin advarsel mod filmen med følgende ord:

'Alle mord i filmen bliver tydeligt vist, ofte i close up. Der er også en seksuel scene mellem et ugift par. Dette negative indhold i filmen samt dens moralske anstødelighed, giver anledning til ekstrem påpasselighed.'

Nu er amerikanerne advaret med både livrem og seler. Men her i Danmark er filmen altså blevet set af næsten en million mennesker. Og vi takker Gud for, at vi ikke nåede at blive advaret.

Annonce