Indlæser...

Spielberg på inder-kontrakt

Spielbergs genopbygning af DreamWorks efter bruddet med Paramount finanieres af stenrig inder

20:53, 18. aug 2009 | roar

Steven Spielberg har nu penge i kassen til finansieringen af sine kommende film. (Foto: AP)
Steven Spielberg har nu penge i kassen til finansieringen af sine kommende film. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Steven Spielberg fortsætter nu sin glorværdige karriere som filmmager, efter at Anil Ambani - en af Indiens rigeste mænd - har besluttet sig for at finansiere hans kommende projekter.

Spielbergs DreamWorks studier har dermed sikret sig godt 4,6 milliarder kroner, som også er kommet i stand ved hjælp af Walt Disney Co. og banklån.

Den legendariske filminstruktør har sammen med partneren Stacey Snider søgt efter investorer siden sidste år, hvor Spielberg klippede båndene til Paramount Pictures for at genopbygge DreamWorks som et uafhængigt filmselskab.

- Dette vil tillade os at gå i gang med at producere vores første gruppe af film, lyder det i en officiel meddelelse fra Spielberg og Snider.

Aftalen giver Anil Ambanis Reliance BIG Entertainment rettigherne til hvert år at distribuere og markedsføre seks DreamWorks-film i Indien, mens Disney sidder på disse rettigheder i alle andre lande.

Annonce