SMS Tip

Vejret i dag:
-2°

Bier: Filmstjerner skal være smukke

Den succesfulde, danske instruktør, Susanne Bier, er klar til at indtage de danske biografer endnu en gang

16:12 - 20. aug. 2009 | Mads Møller Lauritsen

Susanne Bier har taget turen fra Hollywood til Danmark og er snart klar med en ny film. (Foto: Thomas Lekfeldt)

 København -3°
 Odense -2°
 Århus -2°
 Aalborg -2°
 Esbjerg

Sponsor

Efter at have fået Hollywood-sucessen 'Things we lost in the fire' på afstand, er den danske instruktør, Susanne Bier, klar med en ny dansk film med titlen 'Hævnen'.

Filmen, som hun laver i samarbejde med Anders Thomas Jensen og Zentropa, bliver vist på det store lærred 27. august 2010.

- Idéen til filmen fik Anders og jeg, da han fortalte en historie fra Strøget i København. Han var blevet spyttet på af en person på gaden. Det fik ham til at tænke, 'hvorfor lige mig?'. Det var en ubehagelig fornemmelse, som vi talte om. Ikke at filmen handler om at blive spyttet på. Men det bliver en brutal film, forklarer Susanne Bier til Ekstra Bladet.

Filmstjerner skal være smukke
Hun og makkeren Anders Thomas Jensen er endnu ikke gået i gang med optagelserne til filmen, så de har svært ved at sige, hvad det hele kommer til at dreje sig om.

- Filmstjerner skal være smukke. Og det er vores også. Vi har nogle fantastisk dygtige skuespillere i Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen og Mikael Persbrandt med og derudover to børn, som er super talentfulde. Men det er jo sådan, når vi ikke er gået i gang endnu, at man går med en fornemmelse af, at det ikke er helt trygt. Og sådan skal det være. Man skal være lidt urolig, inden det går i gang, forklarer hun.

Hjem fra Hollywood
Den tidligere Oscarnominerede Susanne Bier slog for alvor igennem med filmen 'Den eneste ene' i 1999 og har senere lavet et hav af film. I 2007 instruerede hun filmen 'Things we lost in the fire' i mægtige Hollywood. Alligevel har hun ingen problemer med at omstille sig til 'danske forhold'.

- Udenpå er det måske lidt anderledes i Hollywood, men som instruktør lever man bestemt ikke et glamourøst liv. Indholdet er det samme, ligemeget om man står i Hollywood eller København, siger hun.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Flash
  • Ekstra Bladet præsenterer

Img