Indlæser...

Skønheder og filmfolk indtager Venedig

Verdens ældste filmfestival begynder onsdag aften i Venedig

09:45, 03. sep 2009 | Ritzau /Underholdning

Italienerinden Maria Grazia Cucinotta lader sig forevige i Venedig. (Foto: Getty Images)
Italienerinden Maria Grazia Cucinotta lader sig forevige i Venedig. (Foto: Getty Images)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Gamle bygninger, snævre kanaler, spændende historie og for tiden endnu flere smukke kvinder end normalt. Den 66. udgave af Venedig Filmfestival skydes i gang onsdag aften, og det sker for første gang i 20 år med en italiensk åbningsfilm, 'Cinema Paradiso' instrueret af Giuseppe Tomatore.

Kanalbyen vrimler derfor med stjerner og starletter i alle afskygninger, og som blikfang har festivalen ikke følt sig for fin til at benytte den smukke italienske skuespillerinde Maria Grazia Cucinotta, der bærer titlen som ambassadør for festivalen.

En af de film, der vil blive vist på den 11 dage lange festival er den amerikanske instruktør Michael Moores nye film om finanskrisen, 'Capitalism - A Love Story', hedder den. Filmen kæmper med 23 andre film om festivalprisen 'Den gyldne løve'.

- Den har det hele. Begær, passion, romantik og 14.000 mistede job om dagen, siger Michael Moore, der før har lavet politiske film om blandt andet det amerikanske sundhedssystem og våbenlobbyen.

Alt i alt vil mere end 80 film blive vist under festivalen, og flere stjerner fra Hollywood vil dukke op på lærredet i den norditalienske turistby. Det er blandt andet Nicolas Cage, George Clooney, Matt Damon, Ewan McGregor, Kevin Spacey og Jeff Bridges.

Sidste år blev 'Den gyldne løve' vundet af filmen 'The Wrestler' med skuespiller Mickey Rourke i hovedrollen.

Annonce