Indlæser...

Dafoes diller for stor til von Trier

Sådan en rumsterstang ville have taget for meget opmærksomhed, mener instruktøren, som derfor brugte stand-in i filmen 'Antichrist'

12:35, 11. sep 2009 | Peter Bresemann, Nils-Chr. Nilson

Lars von Trier om Willem Dafoe: - Han er ekstremt godt udrustet. Den var at se i en enkelt scene, og det måtte vi klippe bort. (Foto: Thomas Sjørup)
Lars von Trier om Willem Dafoe: - Han er ekstremt godt udrustet. Den var at se i en enkelt scene, og det måtte vi klippe bort. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate
En scene fra filmen 'Antichrist'. (Foto: Zentropa Film)
En scene fra filmen 'Antichrist'. (Foto: Zentropa Film)

Annonce

Annonce

Skuespilleren Willem Dafoe har så stor en pik, at den ikke kunne bruges ved optagelserne til filmen 'Antichrist'.

Det fortæller Lars von Trier, der netop er repræsenteret med sin film på Toronto Filmfestival, til det tyske Spiegel Online.

I nogle af de skrappeste pornoscener bliver der anvendt stand-in bl.a. for Willem Dafoe.

– Han er ekstremt godt udrustet. Den var at se i en enkelt scene, og det måtte vi klippe bort. Ellers havde folk ikke snakket om andet end den. Og jeg lavede ikke filmen for at vise hans kæmpepik, den handlede jo om noget andet. Måske spillede regissørens misundelse også ind. Men de to stand-ins var rigtig gode. Der kunne man lære noget, siger Lars von Trier.

Tavshed om klunkerne
Ekstra Bladet ville også kunne gerne berette om størrelsesforholdene på Willem Dafoes klunker, men ifølge instruktørens sekretær på Zentropa giver Lars von Trier for tiden ikke interview herhjemme.

Han siger til Spiegel Online, at der også var brug for stand-in til en onani-scene.

– Jeg sad og så det på monitoren, og han hev og sled i 15 minutter. Jeg vidste ikke, at han ventede på min tilladelse til at komme. Sådan er det i pornofilm, og det kunne jeg ikke ane. Da jeg gav lov, kom han på mindre end et minut. Nu kan jeg gå ind i pornobranchen.

Trier om kvinder
Det er i samme interview, von Trier beretter, at skuespillerinden Eva Green blev kasseret til hovedrollen, fordi hendes agentur forlangte en skriftlig redegørelse for, hvor tit hendes brystvorter ville være at se i filmen.

'Fuck you, fuck you, fuck you', skrev han til hende og valgte i stedet Charlotte Gainsbourg.

Om hende i 'Antichrist' sagde von Trier i foråret i Ekstra Bladet:

– Jeg har fundet ud af, at når kvindelige skuespillere eller kvinder generelt beslutter sig til noget, så går de hele vejen uden forbehold. Hun troede på projektet og havde fuld tillid til mig. Jeg tror, jeg er god til kvinder.

Om Björk i 'Dancer in the Dark' har von Trier sagt:

– Hun blev ligesom en syg med stærke smerter. Det er ikke rare mennesker at have med at gøre. Går du rundt med et søm gennem foden, så har du ikke tid til at småsnakke med nogle småbørn på vejen og spille kugler med dem. Det havde hun heller ikke, og det havde jeg ikke selv.

Om kvindelige skuespillere generelt har instruktøren udtalt:

– Jeg har altid haft problemer med kvindelige skuespillere – de har krævet en kamp, før de har overgivet sig.

Om sin egen mor sagde von Trier i foråret til Politiken:

– Jeg er meget kritisk over for meget af det, min mor gjorde og tænkte, og jeg har meget vrede i forhold til hende. Hun har været så betydningsfuld for mig, at jeg nærmest føler ubehag ved at tænke på hende.

Annonce