Indlæser...

Polanski er deprimeret i fængslet

Det er hård kost for den 76-årige instruktør Roman Polanski at sidde bag tremmer i Schweiz, hvor han venter på udlevering i sexsag

11:34, 12. okt 2009 | Ritzau /Underholdning

Tiden i fængslet tager hårdt på Roman Polanski. (Foto: AP)
Tiden i fængslet tager hårdt på Roman Polanski. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den polske filminstruktør Roman Polanski føler sig deprimeret i sin fængselscelle i Zürich. Det fortæller Polanskis advokat til schweiziske medier efter at have besøgt den 76-årige instruktør.

- Jeg vurderer, at han er træt og deprimeret, lyder det fra advokat Herve Temime til avisen Sonntag.

Polanski har siddet bag tremmer i Schweiz siden den 26. september, hvor han blev anholdt med henblik på udlevering til retsforfølgelse i USA.

Instruktøren er anklaget for tilbage i 1977 at have haft sex med en kun 13-årig pige. Allerede dengang erklærede Polanski sig skyldig.

Den polske filmkunstner forlod dog USA, inden retssagen mod ham blev gennemført, og siden har han ikke sat sine ben i landet.

Ikke en gang i 2003, hvor Polanski ellers modtog en Oscar for filmen 'The Piano'. Men nu vil amerikanerne have sagen afsluttet.

Polanski forsøgte i sidste uge at blive løsladt mod kaution. Men en schweizisk domstol afslog ønsket fra den 76-årige polak.

Domstolen gav de schweiziske myndigheder medhold i, at instruktøren ville risikere at stikke af igen, hvis han kom på fri fod. Og derfor måtte han blive bag tremmer, indtil udleveringsspørgsmålet er afgjort.

Den afgørelse er i mellemtiden blevet anket, og ifølge advokat Herve Temime vil det meget snart blive afgjort, om Polanski kan få lov til at være på fri fod, mens han venter på udleveringssagen.

Annonce