Indlæser...

Pris til dansk film om bøsse-nazister

Den danske film 'Broderskab', der handler om forbudt kærlighed mellem nynazister, har vundet hovedprisen ved filmfestivalen i Rom. - Vi er helt vilde, siger producer Per Holst til ekstrabladet.dk

20:51, 23. okt 2009 | David Andersen

Nicolo Donato ser ud til at få en flyvende start på sin karriere som spillefilmsinstruktør. (Foto: AP)
Nicolo Donato ser ud til at få en flyvende start på sin karriere som spillefilmsinstruktør. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Grund til smil. Nicolo Donato og kæresten Aviaja Bebe Nielsen har masser at fejre. (Foto: AP)
Grund til smil. Nicolo Donato og kæresten Aviaja Bebe Nielsen har masser at fejre. (Foto: AP)
Thure Lindhardt har masser af succes i Hollywood, men kunne ikke sige nej til rollen som homoseksuel nynazist. Han var med til verdenspremieren i Rom. (Foto: AP)
Thure Lindhardt har masser af succes i Hollywood, men kunne ikke sige nej til rollen som homoseksuel nynazist. Han var med til verdenspremieren i Rom. (Foto: AP)
Nicolas Bro har også en rolle i 'Broderskab', og var også med i Rom. (Foto: AP)
Nicolas Bro har også en rolle i 'Broderskab', og var også med i Rom. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Dansk film har fået et nyt stjernefrø.

Instruktøren Nicolo Donato har med sin spillefilmsdebut 'Broderskab' lagt filmfestivalen i Rom ned, og er sammen med filmens producer, Per Holst, løbet med festivalens fornemste pris, The Golden Marc'Aurelio Jury Award for bedste film.

Filmen, som har de navnkundige herrer Nicolas Bro og Thure Lindhardt på rollelisten, handler om to nynazister, der forelsker sig i hinanden.

Barsk men smuk film
Den fik verdenspremiere til filmfestivalen, og må siges at være kommet ganske godt i gang med den store pris, som blev uddelt i dag, fredag, af mesterinstruktøren Milos Forman ('Gøgereden' og 'Amadeus'), der var formand for juryen.

- Det er en meget barsk film, men også en meget smuk kærlighedshistorie, som især kvinderne hernede er helt vilde med, siger Per Holst, som slet ikke kan få armene ned over hæderen.

- Vi er helt vilde, det er vi sgu. Den fik spontane bifald under fremvisninger hernede, og jeg har slet ikke hørt om nogen, der ikke er vilde med den. Det er da godt gået af en debutant, siger han om sin instruktør, Nicolo Donato.

Solgt til Italien
35-årige Donato, som selv er af italiensk afstamning, kan sammen med Per Holst ydermere glæde sig over, at filmen allerede er solgt til det italienske marked.

Fredag aften står den dog på først pressekonference og så et fortjent brag af en fest.

'Broderskab' forventes at få dansk premiere 8. april næste år.

Annonce