Indlæser...

'Avatar' er verdens 4. største film

Instruktøren af den populære sci-fi-film har nu to film på top fem over verdens bedst sælgende film. Se hele top fem her

11:39, 04. jan 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Avatar har lokket rigtig mange mennesker i biffen. (Foto: Twentieth Century Fox)
Avatar har lokket rigtig mange mennesker i biffen. (Foto: Twentieth Century Fox)

Annonce

  • Oversæt / Translate
James Cameron har nu hele to film på listen over de mest indbringende film. (Foto: AP)
James Cameron har nu hele to film på listen over de mest indbringende film. (Foto: AP)

Annonce

Filmsuccesen 'Avatar' fortsætter.

Filmen har nu indtjent mere end en milliard dollars, svarende til godt 5 mia. danske kroner. Det sender James Camerons science fiction-brag op som nummer fire på listen over de mest sælgende film nogensinde. Det skriver Variety.com.

På de 17 dage 'Avatar' har kørt i de amerikanske biografer har den indtjent 352 mio. dollars (1,83 mia. kroner).

Med de nye opgørelser har succes-instruktøren hele to film på top 5. Nummer et på listen er nemlig fortsat Oscar-slugeren fra 1997 'Titanic' med Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollen.

Tintanic tjente på verdensplan 1,84 mia. dollars (9,55 mia. danske kroner).

De fem mest indbringende film gennem tiden:
1. 'Titanic': 1,84 mia. dollars

2. 'Ringenes Herre, Kongen Vender Tilbage': 1,12 mia. dollars

3 'Pirates of the Caribbean: Død mands kiste': 1.07 mia. dollars

4 'Avatar': 1.02 mia. dollars

5 'The Dark Knight': 1 mia. dollars

Annonce