Indlæser...

'Avatar' på Oscar-kurs

'Avatar'-instruktøren James Cameron triumferede ved Golden Globe-uddelingen i Hollywood. Det lover godt for Oscar-festen i næste måned

06:09, 18. jan 2010 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
'Avatar'-instruktøren James Cameron har meget at glæde sig over. Blandt andet at 'Avatar' er på vej til at overgå 'Titanic' som den film, der har indtjent flest penge. (Foto: AP)
'Avatar'-instruktøren James Cameron har meget at glæde sig over. Blandt andet at 'Avatar' er på vej til at overgå 'Titanic' som den film, der har indtjent flest penge. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

3D-vidunderet 'Avatar' har sat kursen mod den helt store Oscar-triumf. Det står klart, efter at den amerikanske science fiction-film vandt de tunge kategorier, da Golden Globe-uddelingen fandt sted mandag morgen i Hollywood.

'Avatar' vandt i kategorierne bedste film og bedste instruktør i skikkelse af James Cameron. Golden Globe-uddelingen giver ofte et fingerpeg om hvilke film, der kan ventes at løbe med priserne til Oscar-festen i februar.

Priserne for bedste mandlige og kvindelige roller i dramakategorien gik til Jeff Bridges og Sandra Bullock for rollerne i henholdsvis 'Crazy Heart' og 'The Blind Side'. Samtidig modtog den 60-årige Meryl Streep sin syvende Golden Globe for bedste skuespillerinde i kategorien komedie/musical for sin rolle i filmen 'Julie & Julia'.

Af danske islæt blandt nomineringerne var 'Brothers', der er en genindspilning Susanne Biers 'Brødre'. Her var Tobey Maguire nomineret til bedste skuespiller. 'An Education' - Lone Scherfigs store comeback som instruktør - havde også kastet en nominering af sig i form af Carey Mulligans rolle. Der var dog ikke priser at hente i de to tilfælde.

Inden festlighederne kunne begynde, blev showet indledt med en bøn om hjælp til jordskælvsofrene i Haiti. Flere af stjernerne var iført røde, blå og gule sløjfer i solidaritet med haitianerne.

- Der er flere, som går med sløjfe i aften for at vise deres støtte til menneskerne i Haiti, sagde prisuddeler Nicole Kidman og bad samtidig alle tv-seerne om at støtte sagen økonomisk.

Annonce