Indlæser...

Eva er Megaheavy i Berlin

15-årige danske Eva Thompson kørte 500 kilometer i bil for at nå frem til gallapremieren på kortfilmen 'Megaheavy'

20:31, 16. feb 2010 | Kim Kastrup

Filminstruktøren Fenar Ahmad taler til publikum i Berlin, mens 15-årige Eva Thompson og Nicolei Faber genert smiler over al virakken.(Foto: Chr. T. Jørgensen)
Filminstruktøren Fenar Ahmad taler til publikum i Berlin, mens 15-årige Eva Thompson og Nicolei Faber genert smiler over al virakken.(Foto: Chr. T. Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
15-årige Eva Thompson nåede lige at gå lidt i sneen i Berlin sammen med Fenar Ahmad, før hun igen skulle køre tilbage til Danmark.(Foto: Chr. T. Jørgensen)
15-årige Eva Thompson nåede lige at gå lidt i sneen i Berlin sammen med Fenar Ahmad, før hun igen skulle køre tilbage til Danmark.(Foto: Chr. T. Jørgensen)
Nicolei Faber, Fenar Ahmad og Eva Thompson foran biografen i Berlin.(Foto: Chr. T. Jørgensen)
Nicolei Faber, Fenar Ahmad og Eva Thompson foran biografen i Berlin.(Foto: Chr. T. Jørgensen)
Eva Thompson, et nyt spændende ansigt i dansk film.(Foto: Chr. T. Jørgensen)
Eva Thompson, et nyt spændende ansigt i dansk film.(Foto: Chr. T. Jørgensen)
I rollen som 14-årige Jolly fra Bornholm er Eva forelsket i Kenneth spillet af Jonatan Tulested Jarvel.(Foto: Shouting Cow)
I rollen som 14-årige Jolly fra Bornholm er Eva forelsket i Kenneth spillet af Jonatan Tulested Jarvel.(Foto: Shouting Cow)
Filmens plakat her i Berlin.(Foto: Shouting Cow)
Filmens plakat her i Berlin.(Foto: Shouting Cow)

Annonce

Annonce

BERLIN(Ekstrabladet.dk): Man må lide lidt for berømmelsens sus på den røde løber i Berlin. Det måtte den 15-årige Eva Thompson idag sande. Hun kørte nemlig ca. 500 kilometer i bil sammen med sine forældre fra sin efterskole i Sønderjylland og direkte til Berlin for at være til stede ved gallapremieren på filminstruktøren Fenar Ahmads kortfilm 'Megaheavy', hvor hun har hovedrollen som pigen Jolly fra Bornholm, der er helt vild med heavy-metal-musik. Og efter premieren kørte Eva og hendes forældre igen direkte tilbage til efterskolen i Sønderjylland. Man skal jo passe sin skole.

Eva nåede dog at fortælle ekstrabladet.dk, at hun var stolt og glad for at være her i Berlin, selv om det kun blev til et par timer. Og hun afslørede også, at hun privat overhovedet ikke kunne drømme om at lytte til heavy-metal-musik.

-Instruktøren Fenar gav mig et bånd med heavy-metal-musik, men efter et par sekunder kunne jeg ikke holde ud at høre på det, og så slukkede jeg for båndoptageren, siger Eva, der er meget mere til pop rock og soul. Men Eva er selvfølgelig hamrende stolt over, at være her i Berlin, og at spille rollen som Jolly har været en af hendes livs mest interessante opgaver.

I seng med mors voksne ven
Filmen sætter fokus på den 14-årige Bornholmerpige Jolly, der konstant lytter til heavy-metal-musik samtidigt med, at hun så småt er begyndt at føle sin spirende seksualitet. Hun er forelsket i den unge Kenneth(Jonatan Tulested Jarvel), men ender med at gå i seng med sin mors voksne ven(Nicolei Faber).

Instruktøren Fenar Ahmad, der kom til Danmark i 1986 som irakisk flygtning, er imidlertid helt vild med heavy-metal-musik, og i filmen bruger han musik af bandet 'The Fucking Champs'. Han fik ideen til filmen, da han skiftede ble på sin datter, der nu er 1½ år gammel.

-Jeg tænkte puha. Nu skal hun igennem folkeskolen, fritidshjemmet, den første kæreste, det første møde med seksualiteten og iøvrigt gennem sin ungdom forsøge at finde ud af, hvem hun egentlig er. Og det gav mig inspiration til at skrive filmen om skillevejen fra barn til voksen, siger Fenar Ahmad, der tidligere har lavet filmene 'Den perfekte muslim', 'Mesopotamia' og 'Nice to Meet You'.

Megaheavy blev idag modtaget med bragende klapsalver i Berlin og kan senere på ugen måske vinde en pris. Filmen er produceret af Thomas Yong fra filmselskabet Shouting Cow og selskabet Beofilm..

Annonce