Indlæser...

To Cannes-priser til danske film

To danske film vinder kritikerpriser i Cannes. Jonas Metz' 'Armadillo' og Daniel Joseph Borgmans 'Berik'.

06:55, 21. maj 2010 (Opdateret tid: 06:59, 21. maj 2010) | Ritzau /Underholdning

'Armadillo' er en af de to danske film, der har fået en pris i Cannes. (Foto: Poul Skree)
'Armadillo' er en af de to danske film, der har fået en pris i Cannes. (Foto: Poul Skree) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

To danske film, 'Armadillo' af instruktøren Jonas Metz og 'Berik' af instruktøren Daniel Joseph Borgman vinder kritikerpriser under filmfestivalen i franske Cannes.

De to dokumentarfilm får begge kritikerprisen Semaine de la Critique. 'Armadillo' i kategorien langfilm, mens 'Berik' får prisen i kategorien kortfilm.

Janus Metz er første danske instruktør, der vinder kritikerprisen, som uddeles af internationale filmkritikere og journalister. Og filmens producent, Ronnie Fridthjof, var meget stolt, da han modtog den prestigefulde kritikerpris.

- Det at komme på Cannes, det svarer til at være fodboldspiller på et eller andet lokalhold og så få at vide, at man kommer på landsholdet. Og der vil jeg så sige, at nu har vi lige vundet VM i første hug. Det er fuldstændig uvirkeligt, siger 'Armadillo's hovedproducent, Ronnie Fridthjof, til Ritzau.

Krigskampe
'Armadillo' handler om danske soldater i Afghanistan. Filmen, der har vagt politisk røre på den hjemlige front, er baseret på optagelser, der er foretaget i Helmandprovinsen i Afghanistan, hvor instruktør og fotograf fulgte danske soldater under kamphandlinger.

Se klip fra filmen her

Janus Metz er tidligere kendt for sine tv-produktioner 'Fra Thailand til Thy' og 'Fra Thy til Thailand', som DR har vist.

Daniel Joseph Borgmans 'Berik' fortæller historien om en svært handicappet mand, Berik, som lever en ensomt liv i Kasakhstan, indtil en 11-årig dreng kommer ind i hans liv.

Det er første gang, en dansk kortfilm modtager prisen.

Semaine de la Critique er ikke en kategori under Cannes-filmfestivalens officielle program.

Cannes-festivalen slutter søndag med prisuddeling under det officielle program med uddeling af guldpalmen

Annonce