Massemord på hvalbåd

33

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

"'The Texas Chainsaw Massacre' på en hvalbåd – intet mindre end et brillant koncept udført på inspirerede old school facon. Horror fans vil labbe den i sig uhæmmet." Således skrev 'Bizarre Magazine' om den islandske splattergyser 'Reykjavik Whale Watching Massacre', som ekstrabladet.dk netop har set ved en særforestilling i Filmhuset i København.

'Reykjavik Whale Watching Massacre' trækker tråde tilbage til genrens ypperligste værker fra 1970-80’erne. Som det sig hør og bør med genrefilm af denne type er sindene for længst kommet i kog: Islands største avis har kaldt filmen for den værste islandske film nogensinde. En udredning i en publikation fra Reykjaviks Universitet mener derimod, at filmen er et mindre mesterværk.

Japanerne udvandrede fra filmen
Ved en visning i Los Angeles udvandrede samtlige japanske filmselskaber på samme tid – måske p.g.a. filmens mildt sagt alternative fokus på, hvordan forskellige nationaliteter i samme båd reagerer under maksimalt stress. Og det har måske heller ikke været sjovt for de følsomme japanere at se en japansk turist blive skudt med en hvalkanon, mens han svømmende forsøger at flygte fra et skib.

Filmen er blevet til efter en ide af Københavns berygtede og frygtede kulturentreprenør Torsten Metalstein Hvas, undfanget i samarbejde med den islandske forfatter Sjón, som bl.a. kendes for sit samarbejde med Lars von Trier og sine sangtekster til Björk.

En ekstrem uhyggelig familie
'Reykjavik Whale Watching Massacre' tager udgangspunkt i en gruppe turister fra forskellige lande, der tager ud for at se på hvaler i Atlanterhavet ved Island med en gammel hvalbåd. Men allerede i starten af turen sker der et forfærdeligt uheld, der betyder, at turisterne mister deres kaptajn og driver hjælpeløst rundt på havet.

Heldigvis bliver de samlet op af en anden gammel hvalbåd af en lille hyggelig familie bestående af to brødre og en gammel mor. Men hvor hyggelig er denne familie egentlig. Jeg har stadig mareridt, bare jeg tænker på dem. Som titlen antyder er der tale om en massaskre på en hvalbåd, men denne gang er det altså ikke hvalerne det går ud over.

Fik ideen til filmen i en kæmpe brandert
Torsten Metalstein Hvas fik ideen til filmen, da han for nogle år siden i den italienske by Varese havde drukket lidt for meget af den italienske likør Montenegro.

-Da jeg i en kæmpe brandert kom hjem til det forfærdelige hotel Oceania stod jeg og stirrede på en forfærdelig skulptur i slebet glas. Og jeg tænkte straks: Den minder mig sgu om de fantastiske uroer fra fugleburene i filmen 'Motorsavsmassakren'.

- Og jeg siger mumlende til den islandske forfatter Sjon: Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har lavet den film. Han aner selvfølgelig ikke, hvad jeg snakker om, og spørger mig hvilken film?

-Og jeg svarer straks i min kolossale brandert: Reykjavik Whalewatching Massacre.

Forfatteren Sjon var straks med på ideen, og de satte sig i hotellets lobby og skrev en synops til filmen på diverse servietter, og hvad der ellers var af papir i nærheden.

Hadeobjekter fra det virkelige liv
Torsten Hvas fortæller også, at samtlige personer, der bliver dræbt i filmen, er udvalgt ud fra nogle af hans helt personlige hadeobjekter.

-Jeg mødte på et tidspunkt en kvindelig TV2 indkøber af børne-tv, som var helt forfærdelig. Derfor valgte vi, at der skulle hele tre kvindelige indkøbere af børne-tv med på hvalbåden. Og på et tidspunkt mødte jeg også den mest usympatiske mandlige franske steward på et fly, som man kan forestille sig. Han skulle selvfølgelig også nakkes på modbydelig vis i filmen, siger Torsten Hvas. Og som nævnt før går det også grueligt galt for en lille gruppe japanere.

Solgt til adskillige lande
Torsten Hvas valgte også helt bevidst at gøre filmens helt til en sort, fransktalende canadier, der iøvrigt er bøsse.

-Det var mere ud fra rent økonomiske grunde. På den måde kan man få både de sorte, franskmænd, canadiere og bøsser ind og se filmen. Ganske smart ikke sandt.

Filmen, der er instrueret af filminstruktøren Julius Kemp, er allerede solgt til adskillige europæiske lande, heriblandt England, Tyskland, Frankrig, Tjekkiet og Slovakiet. Japan endte også med at købe filmen.

Men i Danmark har man endnu ikke købt filmen. Det er synd og skam. Det er nemlig en politisk ukorrekt fandenivoldsk genial film, som mange danskere både vil elske og hade. Man kan kun håbe på, at den snart vil blive købt til biografvisning.