Skuespiller Michelle Pfeiffer afslører nu, at det ikke var instruktøren Tim
Burton selv, der fik idéen til at have hende med i vampyr-filmen 'Dark
Shadow', men hende selv, der ringede ham op og plagede om en rolle.
Læs også: Se også: Tim Burton og Johnny Depp på slap line
Sidst de to arbejdede sammen var Pfeiffer i lakdragt og med smældende pisk i hånden. Det var i filmen 'Batman Returns' fra 1992, hvor hun gav den som det sexede modspil til Michael Keatons Batman.
Siden har de to ikke haft meget at gøre med hinanden. Det krævede derfor stor overvindelse for den garvede skuespillerinde at ringe tyve år senere og bede instruktøren om en rolle i hans vampyrfilm, som netop har haft premiere i Danmark.
Var virkelig flov
- Jeg ringede fuldstændig skamløst og sagde: 'Giv mig en rolle efter tyve
år'. Jeg er godt klar over, at det gør man bare ikke. Og jeg troede ikke,
jeg havde modet til det. Men en veninde æggede mig til at at gøre det, fordi
hun vidste, hvor meget jeg gerne ville spille med i lige netop den film.
Skuespilleren var på det tidspunkt ikke engang klar over, om der overhovedet var et manuskript og en rolle, der passede til hende. Sidst hun havde set den tv-serie, som 'Dark Shadows' er baseret på var engang i 60'erne.
- Så jeg sagde bare: Hvis der er noget, så vil jeg gerne lægge billet ind, og så lagde jeg på og tænkte: 'Jeg hører aldrig fra ham igen', men det gjorde jeg altså, siger en himmelhenrykt Pfeiffer.
Vampyr sæbeopera
Rollen som familiematriarken Elizabeth Collins Soddard var en drøm, der blev
opfyldt for skuespillerinde, som var stor fan af den vampyrserie, som filmen
altså er baseret på. Den var den første af sin slags nogensinde på tv. Den
var uhyggelig og meget vovet, men fordi den blev sendt om eftermiddagen fik
jeg lov til at se den for min mor, der nok tænkte, at så kunne den nok ikke
være så slem, fortæller Michelle Pfeiffer.
Vampyrer hitter for tiden og et hav af både tv-serier og film er på markedet som for eksempel 'Twilight' og 'True Blood og i starten af juli kommer der en vampyrfilm om Abraham Lincoln, 'Abraham Lincoln: Vampire Hunter', som vampyrjæger før han blev præsident.
Læs også: Se også: Film: Vi vil se deres blod!
