Den nye Batman-film 'The Dark Knight Rises' bliver beskrevet som den
ultimative, modbydelige og seje kamp mellem godt og ondt. Men selve
Batman-filmen er nærmest som en spejderlejr i forhold til de dødstrusler og
svinagtigheder, der bliver sendt til de anmeldere, der har været negative
overfor filmen, der har premiere i de danske biografer i morgen.
LÆS OGSÅ: Se også: Sexet Catwoman på den røde løber
Kritikere, der blandt andet har kaldt filmen 'en skuffelse' eller 'ualmindelig klodset', er blevet angrebet af rasende fans på hjemmesiden 'Rotten Tomatoes', der samler anmeldelser for alle verdens vigtigste film. De kritiske anmeldere bliver kaldt 'idioter', og flere af dem er blevet truet på livet.
Du skal dø i flammer
'Du skulle gennembankes til koma med en gummislange, eller også skal du dø i
flammer'.
Sådan lyder en af de mere alvorlige dødstrusler på 'Rotten Tomatoes', der nu for første gang nogensinde, siden hjemmesiden startede i 1999, har taget det meget drastiske skridt at lukke for kommentarerne til anmeldelserne af den nye Batman-film 'The Dark Knight Rises'.
Anmelderen Christy Lemire fra Associated Press samt filmbloggeren Marshall Fine er nogle af de anmeldere, der har været kritiske overfor filmen. De har begge modtaget ekstremt hadefulde angreb og dødstrusler fra fanatiske Batman-fans.
Generelt er Batman-filmen dog blevet modtaget utrolig godt. Af de foreløbig 79 anmeldelser, der er samlet på hjemmesiden 'Rotten Tomatos', er det kun 11, der er negative.
