ekstrabladet.dk fik kun spottet fire kendisser under galla-premieren på Woody
Allens nye film 'To Rome With Love', heriblandt Oddset-Janni, der brugte sin
aften på at fokusere lidt på Woody Allens romantiske komedie, mens hun
venter på at hendes anke-sag skal gå igang.
LÆS OGSÅ: Se også: Dommen er faldet: Oddset-Janni virker dybt chokeret
I slutningen af maj måned blev Oddset-Janni med det borgerlige navn Janni Christensen idømt et års fængsel og ni måneder for åger mod en ældre mand. En dom, som hun ankede på stedet. Ifølge dommen har Odsett-Janni sammet med to andre franarret en ældre mand 1,5 millioner kroner.
I går handlede det dog udelukkende om romantik i filmen 'To Rome With Love', der blandt andet handler om en ung mand fra landet, der tager til Rom for at præsentere den smukke kvinde, som han har tænkt sig at gifte sig med.
Oddset-Janni skal også i nær fremtid giftes med sin kæreste Christian Abrahamsen, der har været nede på knæ. Der er dog ikke fastsat nogen dato endnu.
Galla-premieren i Dagmar-biografen blev dog svigtet af rigtig mange kendisser, der måske blev væk, fordi det havde regnet voldsomt i København blot et par timer før filmens start.
Kærlighed i Rom
Den 79-årige Woody Allen er dog stadig 'still going strong'. Efter sin
kærlighedserklæring til byernes by med filmen 'Midnight in Paris' er Woody
Allen rykket længere sydpå i sin nyeste film 'To Rome With Love'. Rom danner
kulisse for en sjov og hjertevarm fortælling om en flok menneskers møde med
hinanden, kærligheden og livets herlige uforudsigelighed. Passioner,
frustrationer og skjulte talenter får frit spil, samtidig med at nye
romantiske døre åbner sig for byens indbyggere og turister.
Vanen tro har Woody Allen samlet et stjernehold af skuespillere og i 'To Rome With Love' medvirker bl.a. Penélope Cruz (Vicky, Cristina Barcelona), Jesse Eisenberg (The Social Network), Alec Baldwin (Det' indviklet), Roberto Benigni (Livet er smukt), og Ellen Page (Juno, Inception).
