2012 er et særligt år for fans af film, hvor hovedkarakteren går under navnet
Bond - James Bond.
5. oktober er det nemlig 50 år siden, at den første Bond-film 'Agent 007 - mission drab' havde premiere, hvor en senere legendarisk Sean Connery gjorde sin entre som den hemmelige agent
Læs også: Se også: Daniel Craig: Bond-filmen bliver bedre og større
Og fredag den 26. oktober er der verdenspremiere på den nye Bond-film, 'Skyfall'. Og er man nysgerrig for at få et glimt fra filmen har man nu muligheden.
Den officielle trailer til den 23. film i rækken med den verdenskendte agent 007 er nu offentliggjort, og den lover på action og spænding i tråd med de to foregående film, der også har Daniel Craig i hovedrollen.
Denne gang er manden i instruktørsædet den oscarvindende Sam Mendes - der netop fylder 47 år i dag - som tidligere har instrueret 'American Beauty', 'Road to Perdition' og 'Revolutionary Road'.
Læs også: Se også: Agger mødte James Bond i USA
Men selvom det nu er en ny instruktør, der står bag filmen, lover traileren mere af samme rå action, som har været kendetegnende for Bond-filmene siden Daniel Craig afløste Pierce Brosnan i rollen.
I 'Skyfall' bliver Bonds loyalitet overfor M sat på en prøve, da begivenheder fra hendes fortid sætter tingene i et nyt perspektiv. Da MI6 kommer under angreb, må 007 opspore og ødelægge truslen, uanset hvor personlige omkostningerne bliver.
Medvirkende i filmen: Daniel Craig, Javier Bardem, Judi Dench, Ralph Fiennes, Bérénice Marlohe og Naomie Harris.
