Mads Brüggers film 'Ambassadøren' er ussel i sin stereotype fremstilling af
Afrika.
Sådan lyder det fra honorær konsul for Liberia i Danmark, Carl Chr. Østerggard efter, at Liberia nu bebuder 'retlige skridt' mod Mads Brügger og samtidig forlanger en forklaring fra den danske regering på filmen.
- Hvis man kender Liberias historie og det, de har været igennem, så vil man vide, at landet har flyttet sig lysår i den rigtige retning på kort tid, siger Carl Chr. Østergaard.
- Mads Brügger kommer med sådan en stereotyp opfattelse af Afrika. Det er usselt. Det er min personlige holdning, lyder det fra den honorære konsul.
Læs også: Se også: Liberia vil sagsøge Mads Brügger
Han understreger, at Liberia længe har haft blikket stift rettet mod Mads Brügger og hans film, der er fra 2011.
Og så sent som i foråret blev Carl Chr. Østergaard bedt om at sende blandt andet en dvd med filmen til de liberiske myndigheder.
- Filmen er noget, man diskuterer på meget højt niveau i Liberia. Og man er meget stødt over den, fortæller han.
- Man har det fokus, at det er filmen, den er gal med - ikke de ting, der sker i filmen, siger Carl Chr. Østergaard.
Læs også: Se også: Brügger: Jeg holder ikke ferie i Liberia
Det er særligt faldet myndighederne i Liberia for brystet, at Mads Brügger med bestikkelse køber sig til diplomatstatus, der skal give ham adgang til Den Centralafrikanske Republiks diamanter.
- Liberias regering finder denne handling ikke blot umoralsk, men kriminel og provokerende over for regeringen og folket i Liberia, lyder det i pressemeddelelsen fra ministeriet.
