Så skete det, som alle har frygtet, nemlig at nogen ville forsøge at kopiere
Batman-massakren den 20. juli, hvor den 24-årige James Holmes blev anholdt
for at have dræbt 12 og såret 58 i en biograf i byen Aurora i staten
Colorado i USA.
Læs også: Se også: Politiet: 71 mennesker skudt i biograf
En 37-årig mand blev nemlig igår anholdt i Regal Cinemas i byen Westlake i staten Ohio, mens han allerede havde sat sig på sin plads i biografen for at se den nye Batman-film 'The Dark Knight Rises'. Den 37-årige mand havde medbragt en taske, der var fyldt med våben og ammunition.
Se amerikansk tv-stations dækning af den uhyggelige hændelse her
Westlake Politi oplyser, at den 37-årige mand med de mange våben i tasken heldigvis blev spottet af en politimand, der i sin fritid arbejder som security-vagt i biografen. Politimanden gik direkte over til den mistænkte mand og bad ham om at åbne sin taske. Og det gjorde den mistænkte så uden at gøre modstand. I tasken var der blandt andet en 9 mm Glock pistol, der var ladt, der var yderligere to ladte magasiner samt to knive. En tredje kniv blev også fundet under mandens tøj.
Politiet i Westlake bruge mandag aften på at undersøge den mistænktes hjem i North Ridgeville for at finde yderligere detaljer frem om mandens baggrund og hans eventuelle intentioner om at gå amok i biografen. Politiet ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at offentliggøre, hvad de har fundet i den mistænktes hjem.
Netop nu er den mistænkte varetægtsfængslet i Westlake Fængel for diverse brud på våbenloven. Men der kan komme meget mere alvorlige anklager på bordet, når politiet er færdige med at undersøge sagen.
Læs også: Se også: Naboer: Han levede som eneboer
