Skuespilleren Shia LaBeouf er den seneste verdensstjerne, der er i tale til
den danske instruktørs kommende film 'Nymfomanen'. Det skriver flere
udenlandske medier i dag.
Lars Von Triers film har allerede stjerner som Charlotte Gainsbourg, Stellan Skarsgard og Willem Dafoe med. Og nu rygtes Shia LaBeouf med i 'Nymfomanen', der over to film tager udgangspunkt i en kvindes seksuelle og erotiske liv fra barndommen til hun bliver 50 år.
Læs også: Se også: Gainsbourg nægtede at onanere pornostjerne
- Jeg håber, at den første film er klar til Cannes i 2013. Vi vil optage og klippe begge film samtidigt, og begge film skal også færdiggøres med det samme, har Peter Aalbæk tidligere fortalt til Screen Daily.
Håber på tilgivelse fra Cannes
I 2011 blev Lars von Trier smidt ud af filmfestivalen i Cannes på grund af
nogle uheldige 'nazistiske' udtalelser under det internationale pressemøde
på filmen 'Melancholia'. Men Peter Aalbæk håber dog på, at Trier kommer ind
i varmen i Cannes igen.
- Vi har nogle ret store navne på rollelisten til Nymfoman-filmene. Og det beviser jo, at verdensstjernerne stadig godt vil arbejde sammen med Lars på trods af hans mærkelige udtalelser sidste år i Cannes, fortalte Peter Aalbæk Jensen, der håber, at festivallederen i Cannes, Thierry Fremaux vil tilgive Lars von Trier.
