765.000 biografbilletter solgte hendes ’Hvidsten Gruppen’ plus et helt
utroligt dvd-salg.
Nu er skuespilleren og instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis klar med navnene på hovedrollerne i sin nye film om travhesten Tarok, og det cast tegner til at gå rent ind.
Læs også: Se også: Hvidstengruppen hædret med Svendprisen
Bjarne Henriksen har rollen som patriarken Karl Laursen. Kirsten Lehfeldt er hustruen Elisabeth, sønnen i sulkyen, Jørn Laursen er Henrik Vestergaard, der gjorde sig helt fantastisk bemærket i ’Hvidsten Gruppen’, og hans kone, Ingelise, spilles af Lene Marie Christensen.
Perfektionist
- Selvfølgelig mærker jeg da et pres. Det gør jeg uanset, hvad jeg skal lave,
for jeg er perfektionist. Men jeg ved da ikke, om jeg kan lave en
tilsvarende succes. Det eneste jeg kan mærke er, at stoffet er universelt.
Rammehistorien er godt nok en travhest, der vandt 111 ud af 150 løb, og hvis
internationale sejre står som noget af det største i dansk sportshistorie.
Men samtidig er det en menneskehistorie, der begynder i 1947 med fattigdom
og Marshallhjælp og en mand, Karl Laursen, der med traktorens indførelse
står med en hel stald af ubrugelige arbejdsheste. Det handler om en familie,
der kæmper for at overleve og til sidst får den helt store vinder. Den
historie er en drøm, som alle kan identificere sig med, fortæller Bjarup
Riis.
Et superhold
Rollen som Karl er Bjarne Henriksen første store filmhovedrolle siden første
sæson af tv-serien ’Forbrydelsen’, hvor han spillede faren, Theis Birk, hvis
datter blev bestialsk myrdet.
Læs også: Se også: Hvidsten-dvd faldt ned fra himlen
Og Kirsten Lehfeldt plejer heller ikke just at have bærende, alvorlige karakterroller som den, hun har her.
Lene Marie Christensen, som sidste år fik den prestigefyldte Lauritzen Prisen, har i de senere år gjort sig bemærket både i tv-serier og på film. ’Lulu og Leon’ var både humoristisk og dramatisk, og i ’Frygtelig lykkelig’ kom hun seriøst i klemme medlem Kim Bodnia og Jakob Cedergren.
Frisk start
- Når vi går i gang med at filme til april næste år, handler det om at viske
tavlen ren og bare glæde mig over, at ’Hvidsten Gruppen’ gik så godt. Jeg
skal abstrahere og gå i gang med ’Tarok’ med samme entusiasme og seriøsitet,
som jeg gjorde med den første, siger hun.
Læs også: Se også: Bille August droppet til ny Blixen-film
Og sådan vil det også blive, når Bjarup Riis efterfølgende går i gang med ’Karen Blixen’.
Men alt står og falder med den svære toer, og selv om hun ikke ryster på hænderne eller har præstationsangst endnu, så ved hun godt inderst inde, at alles øjne hviler på hende. Og at hendes store biografpublikum fra ’Hvidsten Gruppen’ forventer en lige så stor oplevelse med Tarok-filmen, der får premiere i oktober 2013.
