Han har pustet liv i James Bond-universet, og Daniel Craig får da også en
fyrstelig betaling for sine prøvelser i rollen som agent 007.
Ifølge Bang Showbiz kan Craig indløse en samlet løncheck på ikke mindre end 31 millioner pund - godt 288 millioner kroner - for at spille James Bond i de to næste film.
Dermed overgår den 44-årige filmstjerne i den grad sine forgængere i rollen.
Læs også: Se også: Craig vil væk: Er dødtræt af Bond-rollen
Sean Connery, der var den første James Bond, modtog et honorar på 92.000 kroner for at spille 007 i 'Dr. No'. Senere steg hans løn og i gennemsnit tjente Connery to millioner kroner på hver af sine seks Bond-film. Omregnet til vore dages penge ville det svare til en løn på 28 millioner kroner for hver film.
George Lazenby tjente 3,1 millioner kroner på sin enlige James Bond-optræden, mens Roger Moore i snit tjente 13 millioner kroner for hver af sine syv 007-film.
Læs også: Se også: Skyfall: Største åbningsweekend nogensinde
Timothy Dalton tjente nøjagtig det samme - 13 millioner kroner - for sine to James Bond-film, mens Pierce Brosnan indkasserede 56 millioner kroner i snit for hver optræden som den hemmelige agent.
