Blandt andet landede Cruise på Trafalgar Square. Se det i tv-klippet over
artiklen
-------------
Godt nok er Tom Cruise en populær skuespiller, men det er ikke alle, der er lige begejstrede for Hollywood-stjernen.
I hvert fald ikke i London, hvor han netop nu er i gang med optagelserne til filmen 'All You Need Is Kill'.
I den forbindelse fik Cruise nemlig spærret det meste af området omkring Trafalger Square af i tre timer søndag formiddag. Det har flere brokket sig til tabloidavisen The Sun over.
Læs også: Se også: Tom og Katie sammen igen
- Jeg ville have været i kirke i morges, men Trafalgar Square var lukket. Tak for ingenting, Tom! sagde Louise Allain.
Flere turist-indtægter
Og Mary Lamont, der er turist, kunne ikke forstå, hvordan man kunne spærre
det centrale London af for en film.
Filmholdet har ikke betalt penge for at få lov til at spærre bymidten af, men en talsmand for styret i bydelen Westminster siger, at filmen vil give øget opmærksomhed om London og vil på den måde generere flere turistindtægter.
Læs også: Se også: Tom Cruise klar til ny Mission Impossible
Optagelserne til filmen har indtil videre varet fem måneder. Efter planen skal 'All You Need Is Kil' have premiere i marts 2014.
