Film

Se syv minutter af den kritiserede Hobbitten-film

Den kommende Hobbitten-film har fået overraskende megen negativ presseomtale før premieren næste måned. Her kan du se syv minutter af den kommende storfilm

  • Martin Freeman har hovedrollen i den kommende Hobbitten-film. (Pr-foto)
« Forrige
Martin Freeman har hovedrollen i den kommende Hobbitten-film. (Pr-foto)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Ovenfor kan du se mere end syv minutter fra den kommende film. Klippet er stykket sammen af en Hobbitten-fan, der har samlet alle de mange trailere og klip, der efterhånden er frigivet fra filmen...

Læs også:

Se også: Sean Connery ville ikke spille Gandalf

Læs også:

Se også: 'Gandalf' brød sammen i gråd under Hobbitten-optagelse

I næste måned får verden lov at se den første af de tre kommende eventyrfilm baseret på Tolkiens klassiske og episke børnebog 'Hobbitten, eller ud og hjem igen'.

Alle tre film bliver instrueret af Peter Jackson, der også stod bag den utroligt populære 'Ringenes Herre'-trilogi. Men allerede før den første film - 'Hobbitten - En uventet rejse' - har haft premiere, har der været dårlig presse nok til at ødelægge selv den mest positive filmproducents julehumør.

Ligner en tv-produktion
Først brokkede en samling gnavne filmanmeldere sig - efter en visning af 10 minutter af filmen på en filmkonference i Las Vegas - over, at billederne var for skarpe.

Peter Jackson har nemlig indspillet filmen med 48 klip i sekundet mod den normale standard på 24 klip.

Ifølge Jackson giver det et væsentligt klarere billede, men ifølge filmeksperterne medfører det alt for lidt kontrast i billederne, og får filmen til at 'ligne noget, der er optaget til tv'.

Malker Hobbitten for profitten
Herefter blev det mødt med en del kritik og undren, at filmselskabet med Hobbitten-rettighederne valgte at udvide Hobbitten-filmen til først to spillefilm og dernæst til tre fuldlængde-spillefilm.

Kritikken gik på, at der slet ikke er materiale nok i den - sammenlignet med 'Ringenes Herre'-bøgerne - forholdsvis korte Hobbitten-fortælling.

Flere fans og journalister følte sig overbevist om, at beslutningen om at lave hele tre spillefilm er sket af økonomiske hensyn istedet for kunstneriske - selv om Peter Jackson - ganske forudsigeligt - forsikrer om, at det ikke er tilfældet.

Dyre-dødsfælder
En af de seneste skandaler er historien om, at nogle dyrepassere, der arbejdede på filmproduktionen indtil 2011, har berettet, at op imod 27 dyr - heriblandt - heste, geder, får og kyllinger - led en smertefuld død under optagelserne.

Dyrepasserne hævder, at gården - dyrene boede på - var fuld af farlige 'kanin'-huller, dårlig indhegning og andre 'dødsfælder'.

Blandt skadene nævnes, at hestene er trådt ned i hullerne, er faldet og har brækket nakken, mens kyllingene ifølge dyrepasserne er løbet ubeskyttet rundt og er blevet maltrakteret af hunde.

Sagsøgt for enarmet tyveknægt
Senest har Tolkiens familie været på banen med et søgsmål på hele 80 millioner dollar mod filmselskabet Warner Brothers, fordi der er blevet produceret en enarmet tyveknægt med Hobbitten-filmtema.

Tolkien-familien mener, at dette langt overstiger de rettigheder til Hobbitten-universet, som filmselskabet har erhvervet sig, samt at det er en fornærmelse mod Tolkien-fans over hele verden, at den klassiske børnefortælling nu bruges til at lokke folk til at bruge deres sparepenge i en spillehal.

Anden del af filmatiseringen, 'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark', får premiere i december 2013. Den tredje og sidste del af trilogien 'Hobbitten: Ud og hjem igen' får premiere i december 2014.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik