Persondata politik

Dansk Oscar-bejler får ros i USA

'En kongelig affære' får premiere i aften i USA. Skuespillerne begejstrer dog de amerikanske anmeldere mest

  • Der er roser til Mads Mikkelsen og 'En Kongelig Affære' i amerikanske medier. (Foto: Zentropa).
Der er roser til Mads Mikkelsen og 'En Kongelig Affære' i amerikanske medier. (Foto: Zentropa).
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

De amerikanske anmeldere tager generelt godt imod 'En kongelig affære' - dramaet om Struensee, dronning Caroline Mathilde og den sindsforvirrede kong Christian VII. Filmen får premiere i flere amerikanske storbyer fredag.

Ud fra anmeldelserne i store aviser som New York Times, Los Angeles Times og Chicago Tribune er det dog svært at vurdere, om filmens chancer for at vinde en Oscar er øget. Men gennemgående er der store roser til skuespillerne.

- Det slår virkelig gnister mellem Mikkelsen og Vikander, skriver New York Times blandt andet.

Avisen roser også fremstillingen af det komplekse forhold mellem Struensee og kongen.

- 'En kongelig affære' lider under det omfattende historiske materiale - der er så meget gang i den her - og måske også af et patriotisk ønske om at behandle det ærbødigt. Desværre kommer det aldrig helt til live, skriver anmelderen fra New York Times.

Læs også:

Se også: Dansk Oscar-håb vinder publikumspris i USA

Los Angeles Times mener, at filmen er ualmindelig godt lavet, men også en smule blodfattig. Og den er heller ikke helt så 'saftig', som titlen lægger op.

Men igen er der stor ros til Mads Mikkelsen og Alicia Vikander i de to hovedroller - og især til Mikkel Boe Følsgaard.

- Selv om han ikke er filmens største navn, så leverer Følsgaard den mest interessante indsats som kongen. Det er en totalt overraskende præstation og husker os på, hvor ensom man kan føle sig, når man ikke er ved sine fulde fem, skriver avisen.

Chicago Tribune giver den tre stjerner. Avisen omtaler filmen som 'vidunderlig historieundervisning'. Men for ordinært fortalt. Og derfor fænger den ikke helt.

Læs også:

Se også: Lykkelig instruktør holdt sig vågen hele natten

Reuters er derimod ovenud begejstret.

- En fantastisk dansk film, skriver nyhedsbureauet og opfordrer læserne til at se filmen, som ifølge anmelderen frem for alt er en kærlighedshistorie.

Tidligere har Wall Street Journal omtalt filmen som 'sindssygt underholdende og smukt lavet'.

'En kongelig affære' er det danske bud på en Oscarvinder i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film, når de prestigefyldte statuetter skal uddeles 26. februar næste år.

I januar afgør det amerikanske filminstitut, om den er blandt de fem, der nomineres til begivenheden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik