Liberias konsul: Brüggers film er ussel

Liberia har længe haft blikket rettet mod Brügger, siger landets konsul i Danmark. Han kalder filmen ussel

  • Man er på ingen måde begejstret for Mads Brüggers film 'Ambassadøren' i Liberia. (Foto: Polfoto/Martun Lehmann).
Man er på ingen måde begejstret for Mads Brüggers film 'Ambassadøren' i Liberia. (Foto: Polfoto/Martun Lehmann).
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Mads Brüggers film 'Ambassadøren' er ussel i sin stereotype fremstilling af Afrika.

Sådan lyder det fra honorær konsul for Liberia i Danmark, Carl Chr. Østerggard efter, at Liberia nu bebuder 'retlige skridt' mod Mads Brügger og samtidig forlanger en forklaring fra den danske regering på filmen.

- Hvis man kender Liberias historie og det, de har været igennem, så vil man vide, at landet har flyttet sig lysår i den rigtige retning på kort tid, siger Carl Chr. Østergaard.

- Mads Brügger kommer med sådan en stereotyp opfattelse af Afrika. Det er usselt. Det er min personlige holdning, lyder det fra den honorære konsul.

Læs også:

Se også: Liberia vil sagsøge Mads Brügger

Han understreger, at Liberia længe har haft blikket stift rettet mod Mads Brügger og hans film, der er fra 2011.

Og så sent som i foråret blev Carl Chr. Østergaard bedt om at sende blandt andet en dvd med filmen til de liberiske myndigheder.

- Filmen er noget, man diskuterer på meget højt niveau i Liberia. Og man er meget stødt over den, fortæller han.

- Man har det fokus, at det er filmen, den er gal med - ikke de ting, der sker i filmen, siger Carl Chr. Østergaard.

Læs også:

Se også: Brügger: Jeg holder ikke ferie i Liberia

Det er særligt faldet myndighederne i Liberia for brystet, at Mads Brügger med bestikkelse køber sig til diplomatstatus, der skal give ham adgang til Den Centralafrikanske Republiks diamanter.

- Liberias regering finder denne handling ikke blot umoralsk, men kriminel og provokerende over for regeringen og folket i Liberia, lyder det i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik