Fuldmåne-film i Kongens Have

Cinemateket byder på to film om månen 'Moon' og 'Rejsen til månen'

Et stemningsbillede fra den syrede anmelderroste sci-fi-film 'Moon', der er lavet af David Bowies søn Duncan Jones.(Foto: Cinemateket)
Et stemningsbillede fra den syrede anmelderroste sci-fi-film 'Moon', der er lavet af David Bowies søn Duncan Jones.(Foto: Cinemateket)

Cinemateket i København kickstarter den nye sæson i Kongens Have med den syrede sci-fi-nyklassiker 'Moon' af David Bowies søn Duncan Jones samt den 110 år gamle trickfilm 'Rejsen til Månen' i restaureret version med soundtrack af franske 'Air'.

Og der er ingen tvivl om, at det bliver en aften i månens tegn, når det hele tirsdag den 31. juli kl. 18.00 starter med 'Electronica-Chill', hvor publikum kan læne sig tilbage i græsset og lade fødderne vippe til sprøde dub-beats, knitrende spacestemninger og sommerlig electronica.

Kl. 21.45 vises den første film 'Rejsen til månen' af den franske instruktør Georges Melies, der blev lavet for 110 år siden og blandt andet blev hyldet i Martin Scorseses sidste film 'Hugo'. Herefter vises filmen 'Moon', der med sin isnende paranoia og drømmeagtige uforudsigelighed ligger lysår fra Star Wars og Star Treks ramasjang og eskapisme.

Tre år på en månestation
Filmen tager udgangspunkt i Sam (Sam Rockwell), der næsten har udført sin ensomme mission med tre års ophold på en månestation, da han på en af sine inspektionsture bliver slået bevidstløs. Da han vågner op, er han ikke længere alene i sin vakuum-indpakkede verden …!

'Et fremragende eksempel på, hvad den sjældent udforskede genre hard science fiction har at byde på,' jublede den amerikanske forfatter og anmelder Roger Ebert. De danske kritikere var enige: 'Sæt kurs mod Duncan Jones’ version af månen, mens den endnu kan ses på asteroiden Danmark,' skrev Jyllands-Posten i sin femstjernede anmeldelse. 'Et helt særegent univers,' bekendtgjorde Politiken og kvitterede med fem hjerter.

Det hele foregår på en aften i fuldmånens skær og er er selvfølgelig gratis.

1 af 4 Filmens udsyrede flotte plakat.(foto: Cinemateket)
2 af 4 Hovedrollen spilles af Sam Rockwell, der opholder sig alene på en månestation i tre år.(Foto: Cinemateket)
3 af 4 En scene fra filmen 'Moon', der kan ses i Kongens Have den 31. juli i fuldmånens skær.(Foto: Cinemateket)
4 af 4 Et stemningsbillede fra den syrede anmelderroste sci-fi-film 'Moon', der er lavet af David Bowies søn Duncan Jones.(Foto: Cinemateket)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen