Lie Kaas truer med bøllebank

Nikolaj Lie Kaas truer på en restaurant med at smadre tænderne på en mandlig gæst - ekstrabladet.dk bringer her det første eksklusive klip fra Hella Joofs kommende komedie 'Sover Dolly på ryggen'

  • Lene Maria Christensen og Nikolaj Lie Kaas havner nøgne i sofaen i Hella Joofs kommende film 'Sover Dolly på ryggen'.(Foto: Nordisk Film)
« Forrige
Lene Maria Christensen og Nikolaj Lie Kaas havner nøgne i sofaen i Hella Joofs kommende film 'Sover Dolly på ryggen'.(Foto: Nordisk Film)
1 af 3
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Når filminstruktøren Hella Joof laver film, er der normalt masser af smørelse til lattermusklerne, og det er der også i det første klip fra hendes kommende film 'Sover Dolly på ryggen', som ekstrabladet.dk her bringer eksklusivt.

I klippet ser man Nikolaj Lie Kaas i rollen som 'taberen' Gordon Dennis, der er på restaurant-date med Tv-værten Anne(Lene Maria Christensen). Ved siden af deres bord sidder fire unge jakkesæt-klædte unge mænd og griner højlydt. Og manden, der sidder mest tæt på tv-værten Anne skubber hele tiden til hendes stol. Det vil Gordon Dennis ikke finde sig i. Så han beder straks den unge mand om at flytte sin stol lidt.

Du får en tallerken i fjæset
Den unge mand fortsætter imidlertid med at gynge på sin stol og skubbe til den smukke tv-vært Anne, og siger også med et dumt grin 'mon de også skal bolle på tv'. Men så får Gordon Dennis nok af hans opførelse og går direkte hen til den ubehøvlede mand:

- Du skal holde op med det der. Ellers tager den her tallerken og smider den i fjæset på dig. Og så kan det godt være, at dine tre venner hopper på mig. Men det tror jeg, at du er ligeglad med, når du ligger nede på gulvet og leder efter dine tænder, så du kan tage dem med til tandlægen. Men stol på mig. Det bliver aldrig lige så pænt som før.

Og denne salut får selvfølgelig den unge mand til at holde sin kæft og opføre sig pænt.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kaas i kassen med Lene Maria

TV-vært bliver gravid med sæddonor
Nikolaj Lie Kaas er tilsyneladende i topform i Hella Joofs kommende film 'Sover Dolly på ryggen', der tager udgangspunkt i tv-værten Anne (Lene Maria Christensen) der har det perfekte liv: et sikkert karrierejob, et nydeligt hjem og søde venner. Fremtiden er planlagt med militær præcision - og nu vil hun have et barn. Og hvad er mere pålideligt som far end en anonym sæddonor med alle de rigtige kvaliteter? Men da den lykkelige omstændighed indtræffer, overvældes Anne af bekymringer på sit barns genetiske vegne. Med hæmningsløs assistance fra sin naive stylistveninde, Siv (Mia Lyhne), snyder hun sig til donorens privatadresse, men ender i forvirringen med to mulige fædre; 'Ridderen på Den Hvide Hest', Rune (Casper Crump) og 'Taberen på Christiania-Cyklen', Gordon Dennis (Nikolaj Lie Kaas). Og da en uventet forelskelse vækkes i Anne, ender det gennemplanlagte liv i et værre rod. For kan man overhovedet være gravid, forelsket og fornuftig på én gang?

I filmen medvirker desuden bl.a. Sidse Babett Knudsen, Rasmus Bjerg, Anne Sofie Espersen, Birthe Neumann og Keld Heick.

'Sover Dolly på ryggen?' har premiere i de danske biografer den 4. oktober.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik