Film

Mads og Lars Mikkelsen i dansk-produceret western

For første gang skal skuespil-brødrene spille med i samme film

  • Mads og Lars Mikkelsen har ikke før spillet sammen - det sker nu i den dansk-producerede western 'Salvation'. (Foto: Polfoto/Kaspar Wenstrup).
Mads og Lars Mikkelsen har ikke før spillet sammen - det sker nu i den dansk-producerede western 'Salvation'. (Foto: Polfoto/Kaspar Wenstrup).
1/3
Næste »

De har begge succesfulde og årelange karrierer bag sig, men Mads og Lars Mikkelsen har endnu til gode, at optræde sammen på det store lærred.

Ifølge BT bliver skuespil-brødrene nu kollegaer i noget så opsigtsvækkende som en dansk-produceret western.

Avisen skriver, at Mads og Lars skal spille et brødrepar i filmen 'Salvation', der skal produceres af Zentropa og instrueres af Kristian Levring, der er en af de oprindelige dogme-brødre og hidtil mest har gjort sig i smalle og kunstneriske film som 'The King is Alive'.

Læs også:

Se også: Mads Mikkelsens kannibal kommer til Danmark

Aftalerne er endnu ikke helt på plads, men Levring er sikker på, at han har fået Mikkelsen-brødrene ombord på projektet:

- Mads Mikkelsen får hovedrollen i filmen som en dansk emigrant i det sydlige USA i 1870. Grunden til, at det er Mads og Lars, der skal spille filmens brødre, er ganske enkelt, at de er eminente skuespillere. Og så giver det en helt særlig autencitet til en film, at et fiktivt brødrepar også er brødre i virkeligheden, fortæller Levring til BT.

Filmen har et budget på omkring 70 millioner kroner. Ifølge Kristian Levring bliver 'Salvation' en klassisk western med en hævnhistorie der vender flere gange.

Læs også:

Se også: Mesterinstruktør roser Mads Mikkelsen

Den australske filmstjerne Hugh Jackman er blevet tilbudt rollen som hovedskurk og er ifølge Levering meget interesseret i manuskriptet.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk