Persondata politik

Bier hitter i Venedig

Der er kæmpe interesse for Susanne Biers film på filmfestivalen i Venedig, hvor folk stod i lange køer for at se filmen

  • Susanne Bier taler her med nogle af sine fans efter det store internationale pressemøde i Venedig på hendes nye film 'Den skaldede frisør'.(Foto: Kim Kastrup)
« Forrige
Susanne Bier taler her med nogle af sine fans efter det store internationale pressemøde i Venedig på hendes nye film 'Den skaldede frisør'.(Foto: Kim Kastrup)
1 af 4
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

VENEDIG(Ekstra Bladet): Der er ingen tvivl om, at Susanne Biers fornemme Oscar-sejr sidste år for sin film 'Hævnen' har skabt enorm interesse for hendes nye film 'Den skaldede frisør'. Når en filminstruktør har vundet en Oscar er der nemlig særlig interesse for, hvad filminstruktøren kan byde på i sin næste film. Derfor var der også her til morgen en flere hundrede meter lang kø foran biografen i Venedig, hvor Susanne Biers nye film 'Den skaldede frisør' blev vist.

Læs også:

Se også: Så smuk har du aldrig set Susanne Bier

Ved det efterfølgende pressemøde var der stopfyldt med måske et par hundrede journalister samt 50 snurrende tv-kameraer fra hele verden. Og Susanne Bier nød opmærksomheden i fulde drag. I dagens anledning havde hun skiftet sin flotte lyserøde kjole, som hun havde på i lørdags, ud med en mere diskret lyseblå kjole.

Selvfølgelig var der utrolig meget fokus på verdensstjernen Pierce Brosnan, der spiller hovedrollen som forretningsmanden Philip i filmen.

Der er mere bid i Bier
En journalist mente, at Susanne Biers film 'Den skaldede frisør' lå lige lovlig tæt på filmen 'Mamma Mia', hvor Pierce Brosnan også spiller en aldrende britisk gentleman, der deltager i et bryllup. Men hertil svarede Brosnan:

- Jeg kan godt forstå sammenligningen. Men der er altså meget mere bid i Susanne Biers film.

Læs også:

Se også: Brosnan: Jeg har aldrig set Daniel Craig som Bond

Brosnan blev også spurgt om, hvordan han havde haft det med at portrættere det vanskelige far/søn-forhold i Biers film. Pierce Brosnan spiller far til den danske skuespiller Sebastian Jessen, der ved Amalfi-kysten i Italien skal giftes med sin smukke unge kæreste.

- Jeg er selv far til fire sønner. Så jeg kender alt til far/søn-problematikkerne. Og jeg nød at gennemleve dem igen på film, sagde Pierce Brosnan.

Læs også:

Se også: Dyrholms utrolige kuffert-historie

I aften kl. 22.30 er der gallapremiere på 'Den skaldede frisør' i det fornemme festival-palæ her i Venedig. Det bliver både spændende at høre og se reaktionerne på filmen. Men lige så spændende at se, hvilken smuk kjole Susanne Bier vælger til sin store aften her i verdens mest romantiske by.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik