Film

Garfield skuffet over at spille Spider-Man

Opgaven at spille Spider-Man levede på ingen måde op til Andrew Garfields drengedrøm

  • Andrew Garfield nåede sin drøm, men rollen som 'Spiderman' har ikke levet op til forventningerne. (Foto: AP/Jaimie Trueblood).
Andrew Garfield nåede sin drøm, men rollen som 'Spiderman' har ikke levet op til forventningerne. (Foto: AP/Jaimie Trueblood).

Skuespilleren Andrew Garfield har altid drømt om at spille Spider-Man, men efter at have nået sit mål må han erkende, at forventningerne langt fra blev forløst.

- At opnå hvad man sætter sig for at opnå og derefter at indse, at det slet ikke er, hvad man ønsker, er meget skuffende, siger den britisk-amerikanske stjerne til Radio Times Magazine ifølge Female First.

- Den her rolle er noget, jeg altid, altid har villet spille. Men så indser man, at det er som ethvert andet skuespillerjob, siger den 28-årige skuespiller om sin rolle som Peter Parker i den nye film om Spider-Man, der har titlen The Amazing Spider-Man.

Læs også:

Japan The Amazing Spider-Man Film - 13. jun. 2012 Spider Man-skuespillere har vild kemi

Garfield, der for alvor slog igennem i 'The Social Network' fra 2010, er nået til den erkendelse, at han nok aldrig for alvor vil finde tilfredsstillelse i sit hverv.

- Nogle dage er det fantastisk, andre dage føler du dig fortabt. Jeg har altid tænkt, at fik jeg bestemte roller, så ville jeg være tilfreds med livet - følelsesmæssigt og professionelt. Det ville være Utopia.

- Men drømmen bliver til virkelighed, siger skuespilleren, der i takt med sin stigende berømmelse oplever, at instruktører gør alt, hvad de kan, for at lokke ham til at spille med i deres film.

- Det forekommer måske smigrende, men det er det ikke. Det er mere 'tager du pis på mig?' Jeg kan jo ikke for alvor spille en 50-årig sort prostitueret, joker Garfield.

Læs også: Se også: Her er årets fem vildeste og dyreste film Her er årets fem vildeste og dyreste film

Skuespilleren fandt det imidlertid ikke særlig vanskeligt at spille den 17-årige high school-nørd Peter Parker.

- Det er en forfærdelig tid i dit liv at gå i high school. Men det føles faktisk stadig, som om jeg er i det kapitel af mit liv. Jeg er usikker og akavet i min krop, siger Andrew Garfield til Radio Times Magazine.

The Amazing Spider-Man er den fjerde film om edderkoppedrengen, men det er ikke en fortsættelse af de tre film med Tobey Maguire i hovedrollen. Den nye film fortæller om Peter Parkers barndom og fokuserer på hans ungdom, hvor han bliver til Spider-Man.

Filmen har premiere i Danmark 3. juli 2012.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i flash!

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.