Film

Tyskerne græd over Hvidstengruppen

Det tyske filmpublikum er vilde med den danske storfilm 'Hvidstengruppen', der netop har vundet publikumsprisen under filmfestival i Hamburg

  • Kroejer Marius Fiil bliver her ført til henrettelse af  tyskerne i en scene fra den danske film 'Hvidstengruppen'.(Foto: Lars Høgsted)
Kroejer Marius Fiil bliver her ført til henrettelse af tyskerne i en scene fra den danske film 'Hvidstengruppen'.(Foto: Lars Høgsted)
1/2
Næste »

Det danske biograf publikum stemte suverænt 'Hvidstengruppen' ind som årets bedste film til modtagelse af 'Svend Prisen'. Og filmen er stadig den mest sete film i Danmark i år med 765.000 biografgæster. Men det er ikke kun i Danmark, at publikum er begejstret for filmen.

'Hvidstengruppen' vandt her i weekenden Publikumsprisen ved én af de største filmfestivaler i Tyskland, nemlig 'Filmfest Hamburg'.

Filminstruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis fortæller her om sit møde med det tyske publikum:

- Egentlig havde jeg en følelse af at være til eksamen, da filmen blev vist i Hamborg. For det tyske folk er 2.verdenskrig jo stadig et dybt sår. Min oplevelse med det tyske publikum var i grunden både fantastisk og rystende. Både under og efter filmen blev der grædt så mange tårer, at mange havde svært ved at stille de spørgsmål, de havde på hjerte. Den generelle respons var, at de nu bedre forstod, hvorfor nogle danskere valgte at gå ind i modstandsbevægelsen, og hvor vigtig en rolle det spillede. Derfor er jeg dybt taknemmelig over, at filmen får publikumsprisen, siger Anne-Grethe Bjarup Riis.







Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk