Film

Buster Filmfestival 2012 skydes i gang

11 dage med masser af fantastiske børne- og ungdomsfilm i København

  • Buster Filmfestival byder på verdenspremiere på den danskproducerede animationsfilm 'Marco Macaco'. (Foto: Buster Filmfestival)
« Forrige
Buster Filmfestival byder på verdenspremiere på den danskproducerede animationsfilm 'Marco Macaco'. (Foto: Buster Filmfestival)
1 af 3
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Årets BUSTER Filmfestival for Børn og Unge bliver skudt i gang torsdag og fredag morgen med storstilet åbningsgalla både i Palads og CinemaxX. En masse glade og festlige skolebørn kommer i Palads på torsdag for at fejre starten på 11 dage fyldt med fantastiske film og medieoplevelser, opleve Sophie Østergaard og se verdenspremiere på den danskproducerede animationsfilm Marco Macaco.

Fredag er der Ungdomsgalla i CinemaxX, hvor der bydes på den amerikanske independent film 'Ruby Sparks' og et stærkt underholdende indslag fra skuespillerduoen OP&NED.

BUSTER er ikke kun for børn
Fredag formiddag slår BUSTER dørene op for de ældre skoleelever i CinemaxX med Ungdomsåbningsgalla - forbudt for børn! OP&NED, som også kommer til publikumsfest i Pumpehuset søndag d. 23., går på scenen med et underholdende indslag inden den amerikanske independent film 'Ruby Sparks' vises på lærred. Med denne film bliver BUSTERs ungdomssektion skudt igang, og filmen er et godt eksempel på årets program for unge: film der gør indtryk, har noget at sige og i høj grad appellerer til et voksent publikum.

Udover et fint lille udvalg af amerikansk indepedent film(Fat Kid Rules the World[musik af Pearl Jam guitarist!], On the Ice, Ruby Sparks, Electrick Children, Arcadia), byder BUSTER i år på ungdomsfilm med kant: der er rå fortællinger med hårdtslående drenge(The End of Silence, Snackbar, Punch) og piger med ben i næsen(17 Girls,Kill me, Combat Girls), også fantasy-film hvor historierne sættes i en fantastisk surrealistisk ramme (Verbo,Crown Jewels), og film der fortæller om at leve i meget anderledes verdener end dem vi kender(Otelo Burning,Night of Silence). Og ikke til at glemme de fantastiske kortfilmspakker og dokumentarfilm.

Fortryllende og betagende program til børn
BUSTER byder på forrygende underholdning for de yngste børn, når 11 dages filmfest for børn og unge bliver skudt i gang. Sophie Østergaard vært på Ramasjang Rally er med til åbningsgalla, hvor der vises den skønne animationsfilm Marco Macaco, der har premiere i biograferne 11. oktober. Marco Macaco er også et godt eksempel på de mange animationsfilm på programmet i år. Det er smukt håndværk og smuk fortællerkunst, der er kendetegnet/fællesnævner for årets animationsfilm på BUSTER. Til prisuddelingen fredag d. 21. september er det DRs Hr. Skæg der præsenterer priser og vi viser den skønne franske animation Skønheden og Monsteret i Paris, der udkommer i Dvd og Blu-ray i slutningen af måneden. Denne skønne film byder blandt andet på Vanessa Paradis' og Sean Lennons (John Lennons søn) smukke sangstemmer.

Børnesektionen byder på mange smukke animations film og mere. BUSTER viser komedier med hjerte (Alfie den lille varulv, Ernest & Celestine, Ivans drøm, Swchwrms eventyr), skønne og medrivende animationer fra hele verden (Brevet til Momo, Leafie, Maleriet, Tad Jones og jagten på inkaernes skat)og spænding og eventyr (Knappekrigen, Iris, Jagten på Spirillen!, Victor og krokodille-godsets hemmelighed, Tom Sawyer).

BUSTER er mere end film: Se hele festivalprogrammet på www.buster.dk

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik