Film

Jørgen Leth nægtet støtte til sin nye film

Filminstituttets konsulent stiller usædvanlige krav til Jørgen Leths planlagte nye film 'Livet i Danmark 2' - 'Kreativt og kunstnerisk selvmord', svarer instruktøren i intern mailkorrespondance.

  • Jeg vil sgu ikke begå kreativt og kunstnerisk selvmord, siger Jørgen Leth i et svar til konsulent Klara Grunning-Harris.(Foto: Lærke Posselt/Polfoto)
Jeg vil sgu ikke begå kreativt og kunstnerisk selvmord, siger Jørgen Leth i et svar til konsulent Klara Grunning-Harris.(Foto: Lærke Posselt/Polfoto)
1/2
Næste »

I 1972 satte Jørgen Leth livet i Danmark under lup med sin film 'Livet i Danmark', der stadig står som et hovedværk i dansk dokumentarhistorie. Derfor er det også opsigtsvækkende, at Leth nu vil lave en opfølger, 'Livet i Danmark 2'. Opdateringen skal være vildere og dristigere end originalen, lover den 75-årige instruktør. Men filmen hænger i en tynd tråd, fremgår det af en artikel af journalisten Jacob Ludvigsen i i det nye nummer af Filmmagasinet Ekko.

Læs også:

Se også: Sådan knepper Jørgen Leth

Det Danske Filminstitut har nemlig afvist at støtte 'Livet i Danmark 2' med begrundelser, der har fået Jørgen Leth op i det røde felt i en intern mailkorrespondance med dokumentarkonsulenten Klara Grunning-Harris.

- Jeg er mindre interesseret i en personlig, fragmenteret refleksion og mere i at indtage en holdning, skriver Grunning-Harris og påpeger, at nutidens kulturelle kompleksitet kræver 'ansvar på et nyt niveau'.

Jørgen Leth i det røde felt
Konsulenten Klara Grunning-Harris mener også, at den 75-årige instruktør bør tænke i cross-platforme, internettet og mobiltelefoner for at få kød på projektet.

Konsulentens råd til Jørgen Leth om at tænke mere på 'cyberspace-udstyr' har fået den gamle filminstruktør helt op i det røde felt.

- Jeg har ikke noget problem med at diskutere cross-platforme og alle mulige buzzwords. Jeg har en Mac. Jeg har en iPad. Jeg har en iPhone. Men den slags værktøjer vil aldrig diktere sproget i nogen film, jeg laver. Det ville være kreativt og kunstnerisk selvmord, svarer Jørgen Leth hende få timer efter. Og han tilføjer endvidere:

- Jeg er ikke parat til at ændre min tilgang for at tilpasse mig en eller anden luftig, flygtig iver efter at please og trykke hænder med publikum, fortsætter han i mailen.

Klara Grunning-Harris har ikke ønsket at uddybe sine synspunkter i et interview med Ekko, og Filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen vil heller ikke kommentere den konkrete sag. Han udtaler dog, at han ikke har set noget i korrespondancen mellem konsulenten og instruktøren, som har givet ham anledning til panderynken.

Trods modstanden vil Jørgen Leth ikke skrinlægge 'Livet i Danmark 2', og i en mail til Ekko skriver han: Man kan ikke administrere sig frem til filmkunst.

Læs også: rep-leth.4_11-09-2010_2TBEVG4.jpg Film - 12. sep. 2010 Leth: Sex-scenen var nødvendig Leth: Sex-scenen var nødvendig

Læs også: Se også: Se Jørgen Leths erotiske piger Se Jørgen Leths erotiske piger

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk