Connie Nielsen med i Triers pornofilm

De danske skuespillere Nicolas Bro, Jens Albinus og Jesper Christensen har også roller i Triers kommende film 'Nymfomanen'

  • Lars von Trier står her sammen med Nicole Kidman. Ifølge flere amerikanske medier har hun også fået en lille rolle i filmen.(Foto: Thomas Sjørup)
« Forrige
Lars von Trier står her sammen med Nicole Kidman. Ifølge flere amerikanske medier har hun også fået en lille rolle i filmen.(Foto: Thomas Sjørup)
1 af 5
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

I morgen tirsdag den 28. august starter Lars von Trier optagelser til den længe ventede og meget omtalte spillefilm 'Nymfomanen'. Og det er netop også blevet offentliggjorrt, at den danske Hollywood-skuespiller Connie Nielsen også har fået en rolle i Lars von Triers meget omtalte pornofilm, der har verdenspremiere under filmfestivalen i Cannes i maj måned til næste år.

Filmens hovedrolle skal spilles af den franske skuespiller Charlotte Gainsbourg, der i rollen som kvinden Joe skal portrættere en vild og poetisk historie om en kvindes erotiske rejse fra fødslen til 50-års-alderen.

Skuespillerne skal ikke selv dyrke sex
Både Connie Nielsen og Charlotte Gainsbourg kan dog begge tage det forholdsvist roligt. Det er nemlig også blevet afsløret, at sex-scenerne i filmen vil blive udført af body-doubles samt ved hjælp af diverse visuelle effekter. Filmen bliver i øvrigt på grund af censur-hensyn distribueret i to forskellige versioner. En hardcore-version og en mere afdæmpet version.

Læs også:

Se også: Triers film 'Nymfomanen' bliver i to dele

Verdensstjernen Shia LaBeouf, der har en stor rolle i filmen, har dog tidligere udtalt, at han er parat til at dyrke rigtig sex, hvis Lars von Trier beder ham om det.

Læs også:

Se også: Skal dyrke rigtig sex i Trier-film

De tre danske skuespillere Nicolas Bro, Jens Albinus og Jesper Christensen er også på rollelisten, der tæller verdensstjerner som Stellan Skarsgård, Nicole Kidman, Willem Dafoe og Jamie Bell.

Læs også:

Se også: Kidman skal medvirke i Triers nymfoman-film

Optagelserne, der forventes at vare i 11 uger, går i morgen igang i Nordrhein-Westfalen i Tyskland og senere i en kortere periode i Flandern i Belgien.

Zentropa afslører også, at selve filmens historie skal fortælles af filmens hovedperson, den selv-diagnosticerede nymfoman Joe(Charlotte Gainsbourg).

En kold vinteraften finder den ældre charmerende ungkarl, Seligman(Stellan Skarsgård), Joe tævet til ukendelighed i en gyde. Han tager hende med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv. Han lytter intenst, imens Joe igennem de næste otte kapitler fortæller sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter og rig på associationer og pludselige indskydelser.

Triers visioner for filmen
Og således beskrives Lars von Triers intentioner med filmen i en pressemeddelelse:

'Lars von Trier ønsker med 'Nymfomanen', at overføre nogle, i film, hidtil usete kvaliteter fra romanens verden. En monomental film om den kvindelige erotiske lyst, med udsagn og modudsagn, konfliktende vinkler og moralske eller måske netop umoralske betragtninger. For ved hjælp af rammehistorien kan filmen tillade sig de voldsomste påstande og opstille de vildeste teser, fordi netop rammehistorien giver plads til diskussionen af det hele - af filmen selv, menneskene, ja livet!

På rollelisten er yderligere foreløbig bekræftet Stacy Martin (Joe som yngre), Mia Goth, Severin von Hoensbroech, Peter Gilberg Cotton, Tabea Tarbiat, Janine Romanowski, Tania Carlin, Felicity Gilbert og Shanti Rooney.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik