Persondata politik

Fotograf fra 'Min Søsters Børn' stukket med kniv

Den kommende film 'Min Søsters Børn i Afrika' er optaget i et af de farligste områder i Sydafrika - den danske filminstruktør Martin Miehe Renard var også i fare, da hans bil punkterede foran en af de mest berygtede Townships i Johannesburg

  • Fotografen Lisa Skinner, der blev stukket ned med kniv, ses yderst til højre i sort tøj og med solbriller under en pause under optagelserne til 'Min Søsters Børn i Afrika'.(Foto: Kim Kastrup)
« Forrige
Fotografen Lisa Skinner, der blev stukket ned med kniv, ses yderst til højre i sort tøj og med solbriller under en pause under optagelserne til 'Min Søsters Børn i Afrika'.(Foto: Kim Kastrup)
1 af 5
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

SYDAFRIKA(Ekstra Bladet): Når man tænker på de berømte Min Søsters Børn-film, får man normalt kun uskyldige og barnlige billeder på nethinden. Men den kommende film 'Min Søsters Børn i Afrika' er faktisk optaget i et af de mest farlige områder i Sydafrika, nemlig i North Westh District tæt på storbyen Johannesburg.

Læs også:

Se også: 'Min søsters børn' tæt på at køre i døden

Her er overfald, blodige drab og hijacks på biler en del af hverdagen, og det var da også i det område, at den danske kok Henrik Thalund og hans ven Peter Espersen blev skudt og dræbt tilbage i år 2000. Tilsyneladende fordi en sort beruset chauffør i en bil blev sur over, at de danske turisters bil kom til at køre hans sidespejl af på en meget smal landevej. De såkaldte hijacks( et voldelig angreb mod en bil og dens passagerer) er meget normale i de farlige områder i Sydafrika.

Fotograf overfaldt to gange
Den 31-årige sydafrikanske fotograf Lisa Skinner, der har taget still-billeder under optagelserne af 'Min Søsters Børn i Afrika', fortæller til Ekstra Bladet, at hun to gange er blevet overfaldet af bevæbnede mænd, der har stjålet hendes bil.

- Jeg er blandt andet blevet overfaldt lige uden for mit eget hjem, da jeg skulle parkere min bil. En anden gang blev jeg stukket i skulderen i forbindelse med et hijack af min bil, fortæller Lisa Skinner, der privat bor i en sikret bolig i Johannesburg.

Dansk filminstruktør punkterede på meget farligt sted
Den danske filminstruktør Martin Miehe Renard fik også en skræk i livet, da hans bil punkterede lige foran en af de mest farlige townships i Johannesburg. Et område, der er berygtet for utroligt mange såkaldte hijacks.

- Det var sent om aftenen og fuldstændig mørkt. Og jeg befandt mig pludselig hjælpeløs med to punkterede dæk på et af de mest farllige steder i Johannesburg. Jeg ringede hurtigt efter nogle lokale sydafrikanske medarbejde fra vores filmhold, der så hurtigt de kunne dukkede op med reservedæk, så vi kunne komme væk fra området, fortæller Martin Miehe Renard.

Læs også:

Se også: Fuld knald på Min Søsters Børn i Afrika

Martin Miehe Renard fortæller dog, at det har været usædvanligt vidunderligt at indspille 'Min Søsters Børn i Afrika' i Sydafrika.

- Vi har arbejdet sammen med nogle fantastiske lokale medarbejdere fra det lokale filmselskab DO Productions, og det er altså noget bedre at optage en film om 'Min Søsters Børns forsøg på at redde vilde dyr i Afrika i selve Afrika, fortæller Martin Miehe Renard.

Optagelserne til 'Min Søsters Børn i Afrika' stoppede i fredags. Lørdag aften var der afslutningsfest i Johannesburg, og netop nu er de fleste danske skuespillere og filmfolk sandsynligvis tilbage i Danmark.

Læs også: Se også: Skruk Robert Hansen: Om syv uger er jeg far Skruk Robert Hansen: Om syv uger er jeg far

’Min søsters børn i Afrika’ har premiere i de danske biografer den 31. januar 2013 lige før vinterferien.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik