SMS Tip

Vejret i dag:

Courtney caster til Nirvana-film

Filmatiseringen af biografien 'Heavier Than Heaven' om Nirvana får sandsynligvis Scarlett Johansson og Ryan Gosling i hovedrollerne

14:32 - 15. jan. 2008 | Niklas Roar

Kurt Cobain på Roskilde Festival to år før sin alt for tidlige død. (Foto: Thomas Wilmann)

Heavier Than Heaven, 434 sider, af Charles Cross.

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Filmen 'Heavier Than Heaven' centreres om den legendariske sanger og sangskriver i bandet Nirvana, Kurt Cobain, der tog sit eget liv 5. april 1994.

Og naturligvis hans enke, Courtney Love, der også er med til castingen.

Courtney Love håber på, at hun selv kan blive spillet af Scarlett Johansson, selv om Kirsten Dunst umiddelbart skulle have været på tale, oplyser gigwise.com.

- Kirsten Dunst skulle have været inde over, men Courtney beundrer virkelig Scarlett, og hun har allerede sendt en kontrakt ud, der bare skal underskrives, lyder det fra en kilde til The Mirror.

Grohl ville ikke medvirke
- Hun vil have de bedste skuespillere til at portrættere dem - og hun vil være på settet for at give gode råd undervejs til Scarlett og Ryan om, hvordan det var at være en del af et af de mest berygtede par siden Sid og Nancy (Sex Pistols' Sid Vicious og Nancy Spungen. red.). Det bliver eksplosivt.

'Heavier Than Heaven' er baseret på Charles Cross' biografi af samme navn om Nirvanafrontfiguren. Forfatteren gennemførte over fire år mere end 400 interview, samtidig med at han fik lov af Courtney Love at granske private journaler, tekster og billeder.

Hverken trommeslageren, den nuværende frontmand i Foo Fighters, Dave Grohl, eller Kurt Cobains mor ønskede at medvirke til bogens kildemateriale, hvorfor den da også er blevet beskyldt for unøjagtigheder og fravalg af afgørende stof.

Optagelserne ventes at gå i gang i løbet af næste år.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Flash
  • Ekstra Bladet præsenterer

Img