Indlæser...

Hugh Grant i ny Bier-film

Filminstruktøren Susanne Bier har hyret Hugh Grant og Zhang Ziyi til at spille hovedrollerne i sin nye romantiske komedie 'Lost for Worlds'

07:00, 22. apr 2008 | Kim Kastrup

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hugh Grant skal spille hovedrollen i Susanne Biers kommende film. (Foto: AP)
Hugh Grant skal spille hovedrollen i Susanne Biers kommende film. (Foto: AP)

Annonce

Susanne Bier har gjort det igen - lavet et scoop af de helt store.

Den engelske supercharmør Hugh Grant skal nemlig spille hovedrollen i Susanne Biers kommende romantiske komedie 'Lost for Words'.

Ifølge hjemmesiden AsianCelebs skal Kinas mest berømte kvindelige skuespiller Zhang Ziyi spille den kvindelige hovedrolle i filmen.

Nyheden sprang, da Zhang Ziyi for nylig deltog i et modeshow i Paris, hvor hun kort fortalte om sin kommende filmrolle over for Hugh Grant med den Oscar-nominerede danske instruktør Susanne Bier bag kameraet.

Zhang Ziyi er kendt for nogle af de bedste kinesiske film, der nogensinde er lavet, bl.a. 'Crouching Tiger, Hidden Dragon', 'Hero' og 'House of Flying Daggers', mens Hugh Grant blev verdenskendt som den lidt kejtede, romantiske mandetype i filmene 'Fire bryllupper og en begravelse' og 'Notting Hill'.

Bag filmprojektet står Working Title Films.

Annonce