Kontroversiel instruktør laver film om Trump

Michael Moore er på vej med en film om Donald Trump. Filmen vil stoppe ham, siger filmskaberen

Den amerikanske filminstruktør Michael Moore. (Foto: AP)
Den amerikanske filminstruktør Michael Moore. (Foto: AP)

Den kontroversielle amerikanske filminstruktør Michael Moore er på vej med film om USA's præsident, Donald Trump.

Filmen får titlen "11/9" og refererer til 9. november, den dag Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg.

I et interview med Variety Magazine siger Moore, at filmen i høj grad er et forsøg på at stoppe Trump.

- Lige meget hvad du møder ham med, så har det ikke virket. Lige meget hvad der er afsløret, så bliver han stående.

- Fakta, realiteterne, hjerner kan ikke slå ham. Selv når han begår selvskabte skader, står han bare op igen og fortsætter, samtidig med at han tweeter. Det vil alt få en ende med denne film, siger Moore.

Titlen på filmen minder unægteligt om Moores mest omtalte film til dato, "Fahrenheit 9/11".

Filmen omhandler tiden efter angrebene på USA 11. september 2001 og kritiserer den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, og den amerikanske krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak.

Det er The Weinstein Company, der har sikret sig rettighederne til den nye film. Samme selskab stod bag produktionen af Fahrenheit 9/11.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen