Verdenskendt instruktør vil genoplive kultfilm

James Cameron bebuder tre nye 'Terminator'-film, men han har dog sine betænkeligheder

Arnold Schwarzenegger som cyborg i 'Terminator' i 1984. Foto: CINETEXT BILDARCHIV
Arnold Schwarzenegger som cyborg i 'Terminator' i 1984. Foto: CINETEXT BILDARCHIV

Hvis alt går, som den amerikanske stjerneinstruktør James Cameron gerne vil have det, bliver tre nye 'Terminator'-film indspillet inden for en overskuelig fremtid.

Ifølge DR, der citerer australske news.com.au, modtager han snart retten til den såkaldte 'Terminator'-franchise i USA, og derfor spekulerer han nu i, hvad han kan gøre med den.

Se også: 'Titanic'-stjerner genforenet efter 20 år: Nu er alt vendt på hovedet

- Jeg taler med David Ellison (amerikansk producer, red.), som sidder på de globale rettigheder til 'Terminator'-franchisen. Jeg overtager selv rettighederne på det amerikanske marked om halvandet år, så vi er i gang med at tale om mulighederne. Lige nu tænker vi at lave tre film og genopfinde filmserien, siger James Cameron.

Ny 3D udgave
Interviewet med James Cameron, der stod bag de to første 'Terminator'-film, kommer i forbindelse med, at 'Terminator 2: Judgement Day' bliver udgivet i en restaureret 3D-version.

Cameron fortæller desuden til det australske medie, at han ikke har meget til overs for de tre 'Terminator'-film, der kom i kølvandet på de to første udgaver.

Arnold Schwarzeneggers krop gav ham alt her i tilværelsen - og tog en pæn del af det fra ham igen. Foto: Courtesy Everett Collection Kendte Skilsmisse kostede Terminatoren milliarder

James Cameron siger, at Arnold Schwarzenegger til en vis grad kommer til at være med i de potentielle nye udgaver af 'Terminator'. Foto: AP/Nick Perry
James Cameron siger, at Arnold Schwarzenegger til en vis grad kommer til at være med i de potentielle nye udgaver af 'Terminator'. Foto: AP/Nick Perry

- Jeg tror, det er alment kendt, at jeg ikke har ret meget respekt for de film, der blev lavet senere. Jeg støttede op om filmene for Arnolds skyld, fordi han er en nær ven. Vi har været venner i 33 år, så jeg har altid støttet ham og aldrig været for negativ. Men filmene fungerede altså ikke for mig af forskellige årsager, siger Cameron til news.com.au.

Inden det kan blive til noget, skal James Cameron dog først have afviklet 'Avatar 2', der er planlagt til at blive vist i biograferne i december i 2020.

Står bag klassikere
Instruktøren har dog betænkeligheder om, hvorvidt er genoplivning af 'Terminator' er det rigtige at gøre.

- Spørgsmålet er, om franchisen er forældet, eller om den kan blive frisket op. (...) Har den stadig relevans i dag, hvor så meget af vores verden minder om det, der var science fiction i de to første film. Vi lever i en verden med droner, overvågning, big data og kunstig intelligens, siger han.

James Cameron er 62 år og kommer fra Canada. Hans største film tæller blandt andet 'Terminator' fra 1984, 'Terminator 2: Judgement Day' fra 1991, 'Titanic' fra 1997 og 'Avatar' fra 2009.

Se også: Følg efter Jack: Bliv Titanic-turist

'Avatar' og 'Titanic' er de mest indtjenende film nogensinde.

De to hovedroller, Leonardo DiCaprio og Kate Winslet, i 'Titanic'. Foto: AP
De to hovedroller, Leonardo DiCaprio og Kate Winslet, i 'Titanic'. Foto: AP

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen