Julie Berthelsen skifter spor: Her er hendes nye job

Sangerinden Julie Berthelsen skifter rampelyset ud med et radiostudie, når hun starter nyt job.

Sangerinden Julie Bertelsen bliver bag mikrofonen, men nu radiovært. Foto: Linda Johansen
Sangerinden Julie Bertelsen bliver bag mikrofonen, men nu radiovært. Foto: Linda Johansen

Tv-værtinde og sangerinden Julie Berthelsen har nyheder på karrierefronten.

Den 37-årige dansk-grønlandske sangerinde bliver nemlig fast radiovært på P4. Det skriver DR på sin hjemmeside.

Fra begyndelsen af maj vil Julie Berthelsen altså være at finde i DR-studiet i Aarhus hver mandag til fredag, hvor hun sammen med den rutinerede radiovært Kasper Harboe vil være fast vært på programmet Formiddag på 4'eren.

Se også: Annette Heick har fået botox: Nu blander kollegaen sig i debatten

På DR glæder man sig til at tage imod programmets nye vært.

- Julie Berthelsen er en empatisk og engageret kvinde, som er optaget af verden omkring sig - både hverdagsudfordringerne og de helt store spørgsmål, siger redaktionschef Tina Kragelund fra DR Danmark til DR.

Sangerinden selv ser med spænding frem til de nye udfordringer.

- Det er nyt, og det er spændende. Og selv om det på en måde er inden for det felt, jeg i forvejen har arbejdet med som sangerinde, har jeg aldrig lavet radio på den måde før, siger Julie Berthelsen blandt andet til DR.

Hun tilføjer, at hun ser frem til at lære en masse nyt, men at hun også er en smule nervøs for det.

Se også: Julie: Karrieremor på fuld tid

Julie Berthelsen har udgivet fem album og deltog sidste år i danseprogrammet 'Vild med dans'.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen