Radio

Mads Brügger fyret

Kanalchefen på radiokanalen Radio24syv er fyret med øjeblikkelig virkning

  • Mads Brüggers tid på Radio 24/7 er fortid. (Arkivfoto: Jens Panduro).
Mads Brüggers tid på Radio 24/7 er fortid. (Arkivfoto: Jens Panduro).
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Radio24Syv har her til eftermiddag fyret Mads Brügger med øjeblikkeligt varsel på grund af uenighed om ledelsen. Det skriver Journalisten.

- Nu vil jeg hjem og sunde mig, siger Mads Brügger ifølge fagbladet.

Samarbejdsvanskeligheder
Ifølge Ekstra Bladets kilder skyldes fyringen samarbejdsvanskeligheder.

Det bekræfter Mads Brügger på sin Facebook:

'Kære alle, jeg er dags dato blevet fyret af radiodirektør Jørgen Ramskov, på grund af uoverensstemmelser i ledelsen - også kaldet "samarbejdsvanskeligheder". Det skal ikke være nogen hemmelig at der har været uenighed om hvilken retning Radio24syv skal bevæge sig, og den kurs jeg har kæmpet for har tilsyneladende tabt i dag. Jeg kan ikke uddybe denne problematik, men vil gerne slutte af med at sige tak til alle de dygtige mennesker jeg har arbejdet sammen med på Radio24syv, og at jeg ønsker kanalen alt det bedste. Og så er der ikke mere Interne Affærer i denne ombæring :-)'

Kom bag på groggy Brügger
Tv2.dk har talt med Mads Brügger.

- Jeg er noget groggy, og det kom bag på mig, siger han til netstedet.

Han fortæller, at han ikke kan komme nærmere ind på, hvad fyringen handler om, fordi han stadig har nogle kontraktmæssige forpligtelser over for radiokanalen.

Kendt for at skabe debat
Fra 1996 og indtil sin tiltræden på Radio24syv var Brügger journalist og tv-tilrettelægger på Danmarks Radio, hvor han blandt andet skabte de satiriske dokumentarserier Danes for Bush (2004) og Det Røde Kapel (2006).

ekstrabladet.dk følger sagen

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik